De slagne giganters kamp
De sidste 58 Premier League-kampe mellem aftens to duellanter har United vundet 24 og Arsenal har taget sig af 16 sejrer, og aftens storkamp skuffede ikke, da den bød på mange mål, hvor specielt det ene var bemærkelsesværdigt.
På et fyldt Old Trafford bød to af Premier Leagues historisk set mest titelvindende klubber hinanden op til dans, hvor United skulle forsøge at hjemføre den første hjemmesejr i ligaen imod rivalerne siden d.29 april 2018 - ved den lejlighed scorede Fellaini det afgørende mål til 2-1…
Med Arsenals nuværende placering som nummer fem, med 23 point overfor Uniteds placering som nummer 10, med 18 point, var der ikke bare en rivalsejr på spil, men Arsenal kunne med en sejr både sparke sig direkte ind i top-fire, hvilket samtidigt ville distancere United i det brede og kedelige midterfelt.
Denne store betydning kunne umiddelbart tydes i kampens begyndelse, da begge mandskaber lagde energisk fra start, hvor specielt Ronaldo i løbet af første halvleg lignede en spiller, som gerne ville på måltavlen.
Det var dog ikke kun spillerne, som kom i centrum her til aften, da dommer Martin Atkinson i løbet af første halvleg godkendte et af de mere mærkværdige mål, som er set i denne sæson. Efter et hjørnespark fra Arsenal dejsede De Geo omkuld, efter at han blev tacklet af sin egen medspiller. Dette var Arsenal-spillerene dog tilsyndeladende ligeglade med, og derfor sparkede Emilie Smith Rowe bolden i kassen til stor utilfredshed blandt hjemmepublikummet.
Så godt som man troede, at man skulle til pause, rev United ud af det blå et tika-taka opspil frem, og efter nogle flotte kombinationer kunne Bruno Fernandes sætte sidste fod på til pauseresultatet 1-1.
Generelt set har de seneste par opgør mellem klubberne i ligaregi været målfattige, hvor det i de sidste seks interne kampe slet ikke er lykkedes United at vinde. En syvende kamp i streg uden en United-sejr ville ikke blot medføre endnu et bet til deres i forvejen skræntende sæsonstart, men ville samtidigt også betyde en kedelig rekord, da aldrig før er sket, at United har mødt Arsenal i syv kampe i træk uden at vinde.
Det kunne tyde på, at Uniteds manager, Michael Carrick, havde visket dette til Ronaldo i pausen, for anden halvleg var ikke mange minutter gammel, før han kunne sætte foden på endnu et flot United-opspil, og Old Trafford kunne herefter bryde ud i den berømte jubelscene - SIUUUUUUU. Dette var ovenikøbet også Ronaldos mål nummer 800 i karrieren!
Arsenal lignende dog ikke et mandskab, som var klar på at smide deres rekordstime på Old Trafford væk, så meget sigende for aftens målorgie svarede Arsenal hurtigt igen med et mål fra norske Martin Ødegaard.
Aftens dommer, Martin Atkinson, var dog ikke færdig med at være i fokus, da han i første omgang ikke så et straffespark. Men efter en kort spilsekvens kom VAR United til hjælp. Ronaldo, som selvfølgelig blev sat til at tage sig af straffesparket, var ikke færdig med at underholde hjemmepublikummet, da han endnu engang sparkede bolden sikkert i kassen til 3-2.
Pierre-Emerick Aubamemeyang har scoret i de sidste to udekampe mod United, og hvis han scorede i den tredje kamp her til aften, ville han blive den første Arsenal-spiller, som gør det, og kunne dermed kanonere sig direkte ind i The Gunners historiebøger blandt legender som Henry, Pirès og Bergkamp - ikke et dårligt selskab at være i for den gabonesiske angriber! Men dette blev ikke en milepæl, som Aubamemeyang skulle ville erhverve sig, da angriberen efter flere forgæves forsøg blev udskiftet, og tættere kom Arsenal heller ikke på en reducering, og de måtte derfor rejse tomhændede hjem til London.
Efter aftens resultat, hvor United brød den kedelige stime på hjemmebane mod Arsenal, er de nu placeret på rækkens nummer syv, kun to point efter aftens modstander.