Chiesa fortid i Juve, hvis CHL glipper
Af Stefan Lindahl

Hvis Juventus misser næste sæsons Champions League, så kan klubben være afhængig af de penge, som et salg af Chiesa kan medføre. Hvis Serie A-klubben glipper Champions League-deltagelsen vil klubben ifølge Gazzetta dello Sport samtidig miste 611 mio. kroner, som klubben regner med i deres omsætning. Derfor skal de penge findes en andet sted.
Her kan et salg af Chiesa været nødvendigt. Til sommer slutter Chiesas to-årige leje-ophold i Juventus, og her skal klubben så betale de sidste 305 mio. kroner, som de skylder Fiorentina, der stadig på papiret ejer den italienske offensiv-spiller. Med den allerede indregnede udgift på købet af Chiesa, så bliver det en stor økonomisk byrde for Juventus, hvis de samtidig ikke får Champions League-millionerne.
Chiesa-handlen blev lavet på samme måde, som Juventus hentede Manuel Locatelli og Moise Kean i det seneste transfervindue. Klubben låner spillerne i to sæsoner, og skal derfor først betale den fulde transfersum to sæsoner senere. Den formel kan dog i Chiesa-situationen betyde et farvel til en spiller, som Juve meget nødigt vil miste.
24-årige Chiesa er ifølge Transfermarkt 535 mio. kroner værd. Det gør ham sammen med Matthijs de Ligt til den mest værdifulde spiller i Juventus. I 59 Juventus-kampe har italieneren scoret 17 mål og leveret 13 assist.