Fodbold nyheder

Mystik om Dolberg: Nu er han tilbage

Af Niels Nedergaard

Et mindre mysterium om den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg er opstået, efter han rejste til Danmark ud af det blå inden en kamp for sin franske klub Nice.

Article image

Forleden annoncerede den danske landstræner, Kasper Hjulmand, at angriberen Kasper Dolberg ikke kommer til at være til rådighed for landsholdet til de to kommende kampe mod Færøerne og Skotland i VM-kvalifikationen.


Årsagen er, at det er det bedste for Kasper Dolberg at blive hjemme. Det var i hvert fald de ord, der kom ud af landstrænerens mund, da truppen tirsdag blev udtaget. Noget kunne dog tyde på, at den 24-årige angriber er inde i en personlig krise.

Omstændighederne kender de færreste dog til. Danskeren forlod dog pludselig det franske før en kamp for sin klub OGC Nice, hvor han ellers var udset til at skulle starte inde.

Dolberg valgte dog i stedet at rejse hjem til Danmark af ”personlige årsager,” hvorfor han ikke var til rådighed for franskmændene. Siden da opstod der spekulationer om, hvorfor danskeren pludselig forlod klubben for en kort stund.

Mysteriet ser dog nu ud til at være opklaret. For Nice oplyser til avisen B.T. at Dolberg nu er tilbage i klubben, og faktisk kom han allerede tilbage til den franske kystby i sidste uge.

- Kasper rejste til Danmark af personlige årsager, men kom tilbage til Nice i slutningen af sidste uge. Siden da har han arbejdet på at komme tilbage i god form og på at være tilgængelig til vores næste kamp mod Montpellier, skriver Nice i en besked til B.T.

Kasper Dolberg har i denne sæson spillet syv kampe for Nice i den franske Ligue 1, hvor det er blevet til tre mål indtil videre.

Mere om Kasper Dolberg

Mere om Nice

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik