LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Mohamed Salah vil blive i Liverpool indtil karrierestop

Stod det til egypteren selv, så blev han i Liverpool i resten af sin karriere.
Kontraktforhandlingerne mellem Mohamed Salah og Liverpool har været undervejs i et godt stykke tid efterhånden, men en løsning er endnu ikke blevet fundet. Forhandlingerne har dog ikke påvirket den 29-årige Salahs præstationer i Liverpool-trøjen, hvor det er blevet til 12 mål i 11 kampe denne sæson.

I et interview med Sky Sports, bliver Mohamed Salah dog bedt om at forholde sig til kontraktforhandlingerne.

- Hvis du spørger mig, så ville jeg blive her indtil den sidste dag af min karriere, men det er ikke op til mig, men derimod op til klubben. Jeg kan ikke se mig selv spille imod Liverpool. Det ville gøre mig ked af det. Det er hårdt. Jeg vil ikke snakke om det, men det ville gøre mig meget ked af det. Så som det ser ud lige nu, kan jeg ikke se mig selv spille imod Liverpool, men lad os se hvad der sker i fremtiden, siger Mohamed Salah til Sky Sports forud for søndagens opgør mod Manchester United.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder