Newcastle – fra Cockney Mafia til Sportswashing
Ikke siden 1955 har Newcastle vundet et trofæ. Bliver det ændret nu, hvor de rigeste klubejere i verden er kommet til og hvad vil Donald Trumps legekammerater i Nordengland?
For efterhånden mange år siden var en af mine bekendte på udveksling som lærer i Newcastle. Herfra berettede hun om, hvordan skolegården hver dag var et menneskehav af sort/hvide-trøjer. Størstedelen af børnene - både drenge og piger - var tilhængere af ”The Magies” og havde hver dag deres kortærmede fodboldtrøje på.
Det er iblandt disse fans, at drømmene om bedre tider i den grad lever, efter klubben er blevet opkøbt af et saudiarabisk konsortium. En af disse unge fans skrev for 15 år siden et digt, som handlede om, at verden skulle blive et bedre sted, og hun endte med at slå fast, at et must for en lykkeligere verden var, at Newcastle kom i bedre forfatning.
Newcastle har ikke vundet et trofæ siden 1955, men alligevel møder omkring 50.000 fans op til hver hjemmekamp. Disse fans har gennemlevet 14 år med Mike Ashley som klubejer, og det har i den grad været en prøvelse. Blandt andet da Ashley ikke hentede de ønskede spillere til klubben.
I sommer kom Joe Willock, og ifølge rygterne fik den pressede manager Steve Bruce afvist et ønske om at låne Hamza Choudhury, da der ikke skulle være penge til det. Choudhury var tilovers i Leicester og efterfølgende slog Bruce fast, at hans transferønsker i sommerens transfervindue ikke var blevet opfyldt og afvist af økonomiske årsager. Dette skete, selvom Newcastle rent faktisk har penge og i de senere år har haft overskud på deres drift. Det er der ikke mange Premier League-klubber, der kan prale af.
Hvem er det egentlig, der overtager Newcastle?
I fremtiden er det næppe kasserede Leicester-spillere på lejeaftaler, der er transferønskerne i Newcastle. For tiden handler rygterne om spillere som Kylian Mbappe og Erling Haaland – og ikke uden grund.
For det føromtalte konsortium – Public Investment Fund (PIF) - har købt 80 % af klubben, og PIF er ikke hvem som helst. Siden 1970’erne er fonden hvert år blevet rigere og rigere, efter den har modtaget dele af overskuddet fra oliesalget i Saudi Arabien. Et estimat på denne fonds værdier skulle være omkring: 4.100.000.000.000 kroner… altså omkring 4.100.000 millioner kroner…
Så indkøbet af Newcastle for de tre milliarder kroner er blot et greb i lommen, men det virker alligevel til, at de nye ejerne har interesseret sig for klubben. Yasir Al-Rumayyan, der er direktør i PIF, har valgt at indsætte sig selv som bestyrelsesformand for Newcastle, der derudover har masser af lokale forretningsfolk.
Bestyrelsen kommer til at arbejde tæt sammen med PIF, som er en meget eftertragtet samarbejdspartner, hvis man glemmer overtrædelserne af menneskerettigheder i Saudi Arabien. Blandt andet besøgte den daværende præsident Donald Trump i 2017 den oliestærke nation. Besøget var ikke for at komme tættere på lederne i landet, men for at komme tættere på PIF. Efterfølgende investerede PIF milliarder af kroner i de amerikanske firmaer - Boeing, Citygroup og Facebook.
Igennem 18 måneder har PIF forsøgt at købe sig ind i Newcastle, men det har Premier League-regler sat en stopper for. Som tidligere nævnt har der været en klar forbindelse imellem PIF og staten Saudi Arabien – som ikke deler samme syn på menneskerettigheder som størstedelen af resten af verdens befolkning.
Grunden til, at PIF nu kan købe sig ind i Newcastle, begrunder Premier League med, at PIF ikke længere har en ligeså tæt forbindelse til Saudi Arabien. Derudover er der mange andre politiske ting i spil i forbindelse med opkøbet. Således har den saudiarabiske regering ophævet den udelukkelse af BeIN, der ellers har været i landet. BeIN ejer størstedelen af tv-rettighederne til Premier League, og de indgik i sommer en gigantiske tv-aftale for at kunne vise flere Premier League-kampe i hele Mellemøsten og Nordafrika. Samtidigt lukkede saudiarabiske BeoutQ deres piratside, hvor mange af Premier League-kampene vises ulovligt.
Det er indiskutabelt, at PIF kontrolleres af den saudiarabiske kronprins Mohammad bin Salman. Han er flere gange blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, og de har advaret om, at PIF vil bruge Premier League til ”Sportswashing”. Ifølge Amnesty vil PIG forsøge at polerere et ellers anstrengt forhold til menneskerettigheder og tvivlsomt image ved at investere i den populære liga.
Det er sket nu og Newcastle har lige pludselig muligheden for at blive en af verdens største fodboldklubber, men hvor stærkt kan det komme til at gå i forhold til ”Financial Fair Play”(FFP). UEFA’s regler om FFP er ret klare, men bliver alligevel gradbøjet voldsomt af advokaterne i de nyrige klubber. En af reglerne handler om, hvor stort underskuddet må være i klubbernes drift.
Inden Covid-pandemien måtte Premier League-klubberne have et driftunderskud på omkring en milliard kroner samlet over tre sæsoner, men som tidligere nævnt, så har de seneste år med den ikke investerende Ashley gjort, at Newcastle har haft overskud på driften. Så de nye klubejere i Newcastle vil straks kunne investere i nogle af Europas dyreste spillere – modsat hvad Manchester Citys ejere kunne, da de startede op i Premier League. Derudover har UEFA’s FFP-regler på det seneste været lempelige grundet Covid, og det kan Newcastle også udnytte til endnu større indkøb.
Hvordan bliver Newcastle-fansene påvirket af historierne om tortur og mord?
Overtagelsen af Newcastle har frembragt voldsomme reaktioner fra de andre Premier League-klubber, og de har indkaldt til et krisemøde i næste uge. Overtagelsen af klubben var i foråret dømt helt chanceløs, men de sidste to uger er der sket meget. For to uger siden var dette end ikke et tema, da der blev afholdt møde med aktionærerne i klubben, men allerede nu har repræsentanter fra PIF haft møder med de ansatte i Newcastle.
Den hurtige overtagelse er kommet bag på alle i England, hvor sportsministeren Alison McGovern har kaldt det, for ”En fejltagelse af hvilken retning Premier League er ved at tage”, og han antydede derudover, at der politisk må sættes en stopper for disse klubovertagelser.
Overtagelsen af Newcastle kan de næppe gøre meget ved, og klubben vil i fremtiden være overvåget af verdens fodboldøjne. I dette fokus kan det også komme til at handle mere om de åbenlyse mangler på menneskerettighederne i Saudi Arabien, som ved mordet på den samfundskritiske journalist Jamal Khashoggi eller den fængslede blogger Raif Badawi.
Det er hændelser som disse, der gjorde, at den britiske regering tidligere satte en stopper for klubovertagelsen, men alligevel sidenhen åbnede op for den. Dette skete, efter den saudiarabiske prins Mohammed bin Salman sendte en direkte trussel til den engelske Premierminister Boris Johnson. Prinsen slog fast, at hvis ikke PIF fik lov til at købe Newcastle, ville det påvirke handelsaftalerne imellem de to nationer. Glem ikke i den forbindelse, at argumentet for, at PIF fik lov til at overtage Newcastle, fra den britiske regering var, at prinsen ikke havde noget med PIF at gøre… noget kunne tyde på, at det har han.
Det er offentligt kendt, at Saudi Arabiens prins ikke er bleg for tortur eller at myrde sine modstandere, men hvordan mon Newcastles fans betragter det? Altså, at deres klubejer er den saudiarabiske stat, selvom mange har forsøgt at antyde noget andet. Det er næppe noget, som de små børn i skolegården tænker meget på, da de blot ser en lysere sportslig fremtid for den hårdtprøvede klub. Newcastles stadion St. James Park er placeret på en bakke i byen og er meget synlig – I de kommende år vil det stadion være synligt for det meste af fodboldverdenen. Både for noget godt og rigtig meget skidt…