LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Landsholdsstjerner afslører: Var tæt på skifte

Både Daniel Wass og Jens Stryger Larsen var centimeter fra et skifte væk fra deres nuværende klubber, men til sidst blokerede klubberne for dette, fortæller de nu.
FC København var inde i billedet. Andre klubber var også inde i billedet, men til sidst fik de alle et nej, som FCK-fansene synger i sangen om Rasmus Falk.

Den danske landsholdsspiller Daniel Wass var eftertragtet herre i sommerens transfervindue, og nu afslører han over for Ekstra Bladet, at han var meget tæt på et skifte væk fra Valencia, hvor han i øjeblikket optræder.

- Det var meget tæt på med Marseille. Vi var kommet rigtig langt. Det er min gamle sportsdirektør fra Valencia, der ville hente mig til Marseille. Jeg kender ham rigtig godt, siger Daniel Wass, der ikke er skuffet over, at klubskiftet gik i vasken, siger Daniel Wass til Ekstra Bladet.

Den danske landsholdsspiller ærgrer sig dog ikke over, at skiftet glippede. I stedet hylder han sin nuværende klub Valencia, som han mener er en stor klub.

- Valencia er en kæmpe klub, og jeg spiller hver gang. Jeg har ikke noget at klage over. Jeg er glad for den rolle, jeg har i Valencia og giver alt hver gang, jeg går ind over kridtstregerne, lyder det fra Daniel Wass.

Også landsholdskollega Jens Stryger Larsen var rygtet væk fra Udinese, hvor han til daglig slår sine folder i øjeblikket. Især tyrkiske Galatasaray var inde i billedet, hvor klubbens fans var vilde på de sociale medier, hvor de bad den danske back om at komme til klubben.

Et skifte var dog aldrig for alvor tæt på. I stedet var en anden italiensk klub i Serie A, Fiorentina, tæt på at løbe med danskerens underskrift, men også her fik de et nej.

- Jeg havde et ønske om at skifte denne sommer. Og et skifte var meget tæt på. Men der skal flere parter for at nå i mål, forklarer Jens Stryger Larsen til Ekstra Bladet, inden han tilføjer:

- Jeg vil ikke lukke nogen døre. Jeg er åben for en snak med klubben om fremtiden. Det spiller selvfølgelig meget ind, at jeg og min familie er meget glade for at være i Italien. Lige nu er der lang tid til næste sommer. Nu må vi se, hvad der kommer til at ske, siger Jens Stryger Larsen.

Både Daniel Wass og Jens Stryger Larsen er en fast bestanddel af Kasper Hjulmands landsholdstrup, og begge spillere var også med til sommerens EM-slutrunde, hvor de var hinandens konkurrenter til spilletid, da de begge optræder på backen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder