LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Henrik Varbøl Andersen

Klopp på angriber jagt

Ny offensiv power er måske på ønskelisten på Anfield, men det er ikke store velkendte navne, som bringes på banen.
Ifølge TeamTalk kigger Jürgen Klopp på angribere til Liverpool, og måske allerede nogen som skal bringes til Anfield i januars transfer vindue. Ifølge mediet kigger den tyske manager mod Østrig, hvor den tyske angriber Karim Adeyemi imponerer hos Red Bull Salzburg, men også hollænderen Arnaut Danjuma fra Villareal er på ønskelisten.

Fælles for de to spillere er, at de begge er i gang med lidt af et gennembrud. Adeyemi har scoret 10 mål indtil videre i sæsonen, og imponerende er det, at den 19-årige angriber har scoret tre af målene i Champions League.

Danjuma som er 24 år er måske lidt mere overraskende. Den tidligere Bournemouth-angriber scorede 17 gange i sidste sæson i Championship, men det lykkedes ikke med en oprykning til Premier League, og derfor valgte angriberen altså spanske græsgange. Her har han banket fire mål ind i seks kampe.

Adeyemi anses for at være Liverpools første valg, men han jagtes også af de tyske rekordmestre Bayern München, og den kamp kan ”The Reds” måske tabe. Adeyemi har allerede opnået debut på det tyske landshold, og han kan nok finde det svært at sige nej til Bayern.

Om Klopps mission lykkedes vil tiden vise, og ifølge Daily Mail er tiden januars transfervindue, hvor avisen mener at vide, at den engelske storklub vil forsøge med et bud på den hyperfarlige og talentfulde Slazburg-angriber.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder