Høgh – Onyszko – Grytebust og nu Bernat
Ung keeper er klar til stor udfordring…
- Det er nogle store spillere, der har været førstemålmand i OB før mig – heriblandt Lars Høgh, Arek Onyszko, Sten Grytebust og senest Oliver Christensen…
Sådan siger den 20-årige OB-keeper Hans Christian Bernat i dagens udgave af Jyllands-Posten efter han har overtaget målmandsposten i Odense efter Oliver Christensen er skiftet til Hertha Berlin i sommerpausen. Dermed er OB-fanen Bernat blevet førstevalget:
- Jeg glemmer aldrig de ture på stadion, hvor jeg så Arek Onyszko stå inde på kassen. Han er jo polak, og jeg har selv polske aner. Han blev både kaldt gal og genial, men jeg blev i hvert fald inspireret af at se den måde, han indtog rollen som målmand på.
- Dengang handlede det meget om bare at springe ud i tingene. Siden da er der kommet mere ro på, også efter jeg gjorde min studentereksamen færdig. Det har været godt for mig at kunne koncentrere mig fuldt ud om fodbolden…