Jagtet af de største: Premier Leagues topklubber vil have fingrene i engelsk stortalent
Jude Bellingham imponerer for tiden på midtbanen i den gule Dortmund-trøje, og det får de store klubber i England til at holde ekstra øje.
Jude Bellingham slog igennem for Birmingham i den engelske Championship forrige sæson i en alder af blot 16 år. Efter en succesfuld sæson for den engelske klub, købte Borussia Dortmund den unge midtbanespiller, og hos Bundesliga-klubben er Bellingham fortsat med at vokse og udvikle sig.
Den nu 18-årige Bellingham har mange bejlere i sit hjemland og de største klubber i Premier League holder øje med midtbanespilleren. Ifølge det engelske medie The Sun er både Manchester United, Chelsea og Manchester City interesserede i hente det unge talent.
Førstnævnte klub er ifølge mediet favoritter til at rende afsted med Bellinghams underskrift. Det unge stjerneskud var efter sigende tæt på at skifte til Old Trafford inden sit skifte til Dortmund og talte endda med manager Ole Gunnar Solskjær.
Bellingham har som blot 18-årig snart spillet 100 kampe på senior-niveau i både England og Tyskland. Derudover har han fået debut på det engelske landshold og har fået otte landskampe.