Fodbold nyheder

Nordmanden kan bombe videre i Spanien:
Real Madrid fører ræset om Erling Håland

Af Asbjørn Steffensen

Den spanske kongeklub er favoritter til at hente den norske bomber i Dortmund.


Erling Håland er på ingen måde gået ned i kadence denne sæson for tyske Dortmund. Indtil videre har nordmanden scoret ni mål i syv kampe i alle turneringer og cementerer sin status som et af de varmeste spillere på rygtebørsen. Enhver klub er interesseret i at hente den norske bomber, men kun få klubber har midlerne til at føre den plan ud i livet.

Ifølge det spanske medie AS er Real Madrid favoritter til at hente Håland. Den tyske fodbold-legende og nyligt aftrådte bestyrelsesformand i Bayern München, Karl-Heinz Rummenigge har også givet sit besyv med i snakken om den 21-årig angriber.

- Hvad angår Håland, vil han ikke udelukke Real Madrid. Måske vil de byde en smule mere til sommer og muligvis sikre sig både Håland og Kylian Mbappe, siger Rummenigge ifølge AS.

Hålands agent, Mino Raiola, har lavet en aftale med Dortmund om, at den norske angriber kan forlade den tyske klub i sommeren 2022. Real Madrids præsident, Florentino Perez, har et godt forhold til Dortmunds præsident, Hans-Joquim Watzke, hvilket kan være til fordel for Los Blancos i de mulige kommende forhandlinger.

Håland selv har tidligere ytret sin interesse i at spille i Premier League en dag, hvor hans far, Alf-Inge Håland, spillede for Manchester City i tre sæsoner, da han var aktiv.

Mere om Erling Håland

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik