Fodbold nyheder

Håland, glem det!:
Ville have dobbelt så høj løn som Cristiano Ronaldo

Af Philip Sinkbæk Jensen

Erling Braut Håland vil være en tung investering på lønsiden, hvis han skulle slippe Dortmund denne sommer. Cristiano Ronaldos ugentlige løn er halvt så dyr som nordmandens, og kostede heller ikke yderlige 1.300.000.000 kr. i transfersum og 295.000.000 kr. til agenten bag skiftet.

Article image

Superagenten, Mino Raiola, forlangte en kontrakt for Erling Braut Håland på 7.163.000 kr. om ugen, hvis han skulle skifte fra Dortmund denne sommer. Dertil kommer selve transfersummen og agenthonoraret på 295.000.000 kr. oveni, som Raiola selv forlangte for anstrengelserne af managerarbejdet.

Dette skriver den tyske Bild-journalist, Christian Falk, der har indsigter i Raiolas astronomiske transferkrav.

Kravene blev opsat i kølvandet på Håland-interessen fra Manchester United, der ville forhøre sig om den 21-årige norske angrebskomet. Manchester United valgte dog at gennemføre købet af den 15 år ældre Cristiano Ronaldo, der i lønomkostning til gengæld ’kun’ koster 3.907.000 kr. om ugen.

Eftersom at Håland får aktiveret en klausul i sin Dortmund-kontrakt til næste sommer, der kan lade nordmanden gå for små 555.000.000 kr. fremfor 1.300.000.000 kr., så har Manchester United angiveligt planlagt at intensivere forhandlinger omkring den norske skarprettet til den tid.


Nordmanden har senest boltret sig for det norske landshold under cheftræneren Ståle Solbakken, hvor skarpheden igen har vist sig gældende for Håland, der har scoret 9 mål i 13 kampe med et væsentligt andet hold i ryggen end Dortmund.

Erling Braut Håland er på kontrakt i Dortmund til 2024, hvor det er blevet til 63 mål og 18 assists i ubegribelige 64 kampe på tværs af Bundesliga, Champions League og DFB-pokalturneringen.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik