LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Bjørn

Mourinho på Chelsea-rov igen: Vil snuppe den næste Lampard

Ruben Loftus-Cheek er i mange år blevet anset som et kæmpe talent i Chelsea, men skader og svingende form har gjort tilværelsen svær for midtbanespilleren, som var udråbt som den næste Frank Lampard.
Chelseas engelske midtbanedynamo Ruben Loftus-Cheek har igennem en længere årrække været udråbt til et stort talent og været enormt værdsat af klubbens fans. Han er endnu en af klubbens egne produkter fra akademiet, og den tidligere landsholdsspiller har vist evner, hvor han kan gøre eller skabe det ekstra, når holdet har brug for det.

Som 25-årig er han dog ikke længere anset som et talent, og han har ikke for alvor vist det nødvendige på lejeophold i Crystal Palace og Fulham. Derfor forlyder det nu, at Lampards arvtager kan være permanent på vej videre fra Stamford Bridge.

Meldinger fra Corriere dello Sport på den italienske rygtebørs sender Ruben Loftus-Cheek til Roma. Det kommer bl.a. i kølvandet på succesfulde forhandlinger mellem Chelsea og Roma i forbindelse med Tammy Abraham-handlen, hvilket har inspireret Giallorossi til måske at kunne strikke endnu en handel sammen med The Blues. Chelsea skulle angiveligt forlange mellem 120-150 millioner kroner for midtbanespilleren, som endnu har sin sæsondebut til gode.

Thomas Tuchel har tidligere udtalt, at han ser en fremtid for Loftus-Cheek hos Chelsea i denne sæson.






LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder