LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Jensen

Italienske journalister: Transfersaga forbi, han skifter til Juventus

Forhandlingerne har kørt hele sommeren, men nu skulle handlen være på plads for den 23-årige italienske landsholdspiller.
En transfersaga har ramt sin afslutning, hvis man skal tro på de to troværdige transferjournalister Fabrizio Romano og Gianluca Di Marzio. Begge journalister har netop skrevet at Manuel Locatelli tørner ud for Juventus i næste sæson.

Den 23-årige italienske landsholdspiller har været rygtet væk til adskillige klubber hele sommeren, men midtbanespilleren har holdt fast i, at han ville blive i hjemlandet. Efter lange forhandlinger er Sassuolo og Juventus nu endelig blevet enige om en handel. Juventus lejer Locatelli med en klausul om, at de skal købe ham fri for 260 millioner plus diverse bonusser. Den italienske midtbanespiller får en kontrakt der løber til 2026.

Manuel Locatelli blev vurderet til at være i overskud hos AC Milan, og efter et vellykket lejeophold hos Sassuolo skiftede han permanent til klubben. Her har han fået slået sit navn fast i det italienske, og han spillede en vigtig rolle for de nykårede europamestre under sommerens slutrunde. Han er noteret for 15 kampe på det italienske landshold.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder