LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Napoli kigger på Juve-spiller som Manolas-erstatning

Kostas Manolas er på vej hjem til Grækenland, og det har tvunget Napoli på transfermarkedet i jagten på en ny central forsvarsspiller.
Den græske Napoli-stopper Kostas Manolas har ifølge Football Italia planer om at skifte hjem til Grækenland og Olympiakos. Derfor har Napoli afsøgt markedet og fundet den spiller, som skal erstatte grækeren, som kan skifte for 137,5 mio. kroner.

Det er dog ikke en hr. hvem som helst, der skal erstattes i Napoli. Manolas har siden ankomsten fra Roma i sommeren 2019 været mere eller mindre fast mand i det napolitanske midterforsvar sammen med Kalidou Koulibaly.

Den spiller, som Napoli har udset sig, er Juventus’ Daniele Rugani. Den 27-årige italiener er meget ønsket af Napolis træner Luciano Spalletti. Der er dog et problem. Rugani har højere lønkrav, end Napoli vil imødekomme. Derfor vil napolitanerne arbejde på en låne-aftale, hvor Juve dækker en del af Ruganis løn.

Rugani var udlejet til Juventus som ungdomsspiller fra Empoli i 2012/2013-sæsonen. To år senere købte Torino-klubben så Rugani for 38 mio. kroner. Efter fire og et halvt år som breddespiller i Juves førsteholdstrup blev Rugani sendt til Rennes på leje, hvilket for alle parter var en fiasko.

Senest tilbragte Rugani foråret hos Cagliari, hvor han var en fast del af startopstillingen. I foråret kunne Indkast meddele, at Rugani ikke ønskede at vende tilbage til Juventus. Nu ser det altså ud til, at det ønske om et skifte væk fra Juve kan blive en realitet.

Hvis Rugani bliver for dyr en løsning til at Napoli kan overkomme det, så har de efter sigende også snøren ude efter Feyenoords 24-årige argentinske forsvarsspiller Marcos Senesi. Feyenoords pris på Senesi skulle angiveligt være 150 mio. kroner. Senesi forventes dog at være væsentligt billigere i løn end Rugani.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder