Lyden af La Liga: Braithwaite eksploderede i sæsonåbneren
Alle mesterskabskandidater kom godt fra land i La Ligas sæsonåbner, hvor særligt Martin Braithwaite trak overskrifter med sin præstation. Hør om det og meget mere i Lyden af La Ligas første rundegennemgang i den nye sæson.
Lyden af La Liga med Jonas Knudsen og Paulo Augusto Chichon byder velkommen tilbage til en ny sæson af La Liga – den første i umindelige tider uden Lionel Messi – med den første rundegennemgang. Las noticias bringes via TV2 Sports Jesper Amter, som sender en velkendt dansker til La Liga!
Dernæst analyseres weekendens kampe med fokus på Bordalás-effekten i Valencia, Ancelottis mål-opskrift via gamle kendinge, Atléticos sufrimiento, samt selvfølgelig FC Barcelonas overraskende pragtkamp anført af Braithwaite.
Til sidst uddeles de sædvanlige kåringer, hvor værterne ønsker lytterinputs. Hvad skal den tidligere Woodgate/Ramos-skala hedde i denne sæson? Kom gerne med bud på Twitter og Facebook @LydenafLaLiga.