Fodbold nyheder

Russisk klub byder på Torino-stjerne

Af Stefan Lindahl

Zenit Sankt Petersborg har sendt et bud afsted på Torinos kaptajn Andrea Belotti.

Article image
Ritzau-Scanpix

Næste sommer udløber Andrea Belottis kontrakt med Torino, og den italienske angriber har endnu ikke skrevet under på en kontraktforlængelse. Torino har tilbudt Belotti en ny aftale til en værdi af 30 mio. kroner om året, men angriberen overvejer ifølge Football Italia andre muligheder.


Netop den situation håber russiske Zenit Sankt Petersborg på, at de kan profitere af. Ifølge Sky Sport Italia har den russiske storklub sendt et bud afsted på Belotti. Buddet er efter sigende på 225 mio. kroner, og Torinos præsident, Urbano Cairo, overvejer tilbuddet, da det er mange penge for en spiller, som kan skifte gratis til januar.

27-årige Belotti har været i Torino i seks år. Den italienske angriber skiftede til Torino fra Palermo for 64 mio. kroner. For Torino har Belotti scoret 105 mål i 228 kampe.

Mere om Andrea Belotti

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik