LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonas Hermansen

Søndagens engelske rygter

Harry Kane presser på, og Brexit kan sætte gang i puslespil. Her er dagens engelske rygter.
Harry Kanes holdkammerater tror ikke, at englænderen møder op, når Tottenhams preseason-træning starter - som en måde at tvinge et skifte igennem til Manchester City. (The Telegraph)

Den engelske landsholdsspiller Jordan Henderson står til at forlænge sin kontrakt med Liverpool, som han lige nu har kontrakt med indtil 2023. (Mirror)

Crystal Palace står til at slå Leeds i kampen om at sikre sig Peterboroughs portugisiske angriber Adler Nascimento. Den 16-årige har tidligere haft interesse fra Wolves og Brighton. (Daily Mail)

Bournemouth-målmand Asmir Begovic har bestået sit lægetjek, inden han - som rapporteret de seneste dage - skriver under med Everton. (Talksport)

Brexit kan hjælpe Manchester United med at lande købet af Atletico Madrids 30-årige englænder Kieran Trippier, da La Ligas reguleringer omkring britiske spillere for nyligt udløb. (Daily Express)

Alt i mens Brexit booster Uniteds transferhåb, så går Gareth Bale nu en usikker fremtid i møde, efter sit lejeophold i Tottenham er sluttet, og Real Madrid kun har lov til at have tre ikke-europæiske spillere i sin trup i følge La Ligas reguleringer. (Mirror)

Hvis Trippier kommer til United, vil Atletico Madrid se på muligheden for at hente 21-årige Max Aarons fra Norwich, som formentlig vil koste de spanske mestre omkring 215 millioner kroner. (Mirror)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder