LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Konrad Cornelius Rasmussen

Hvis Varane-handel glipper: Manchester United går efter anden fransk stjerne

Manchester United har længe været koblet sammen med Real Madrid-spilleren Raphael Varane, men hvis det glipper, så vil de røde djævle gå efter Jules Kounde fra Sevilla, der spillede en stor rolle under EM-slutrunden.
Der har svirret mange rygter i Manchester-klubben, der allerede har offentliggjort en stor transfernyhed, da man hentede Jadon Sancho i Borussia Dortmund. Nu går man så efter den anden store transfer. Det er nemlig ikke sikkert, at man kan hente Raphael Varane til klubben, og derfor har man nu kastet kærligheden på Jules Kounde, der er holdkammerat med Varane på det franske landshold.

Kounde skiftede i 2019 til Sevilla fra Bordeux, og han har siden spillet 63 kampe for Sevilla. United skulle være interesserede, da Kounde formentlig er væsentligt billigere end Varane, og derfor ser de ham som et rigtig fint alternativ til den franske superstjerne. De kender også Kounde fra Europa League, hvor han var med til at slå United ud, da Sevilla vandt turneringen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder