Fodbold nyheder

Juve vil beholde Perin, men han vil væk

Af Stefan Lindahl

Mattia Perin vender tilbage til Juventus efter endt leje-ophold i Genoa. Juve vil nu gerne beholde ham som back-up for førstekeeper Wojciech Szczesny, men Perin selv vil gerne spille fast.

Article image
Ritzau-Scanpix

Gianluigi Buffon har tidligere på sommeren forladt Juventus for at spille for Parma. Det betyder, at Juventus behøver en back-up keeper for førstevalget Wojciech Szczesny.

Juventus’ træner Massimiliano Allegri får Mattia Perin tilbage fra leje-ophold i Genoa, og Allegri anser Perin for den oplagte andenkeeper. Perin selv vil dog ikke være andetvalg. Den italienske keeper har nemlig en plan om at være i en klub, hvor han kan spille fast. Det meddeler Football Italia.

Hvis Perin og Juventus bliver enige om, at keeperen ikke længere skal være en del af Juventus, så er der flere bejlere til den 28-årige italiener. Genoa, som har haft Perin på lån det seneste halvandet år, håber at kunne låne Perin igen i den kommende sæson. Derudover er Fiorentina også interesseret i italieneren, hvis deres førstekeeper Bartlomiej Dragowski smutter i dette transfervindue.

Mere om Mattia Perin

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik