Fra England til Skotland: Gruppe D fandt sin vinder – og sin taber
Tirsdag aften var der tæppefald i den britiske EM-gruppe, der foruden Skotland og England har indeholdt Tjekkiet og Kroatien. På Wembley vandt England over Tjekkiet, mens Kroatien slog Skotland på Hampden Park og sendte dem ud af turneringen.
Alt var åbent i sidste runde af Gruppe D, hvor England og Tjekkiet kæmpede om gruppens førsteplads, mens Skotland og Kroatien udspillede et dramatisk opgør, hvor kun en sejrherre kunne spille sig videre i turneringen. Nerverne var størst på Hampden Park, og derfor var det ikke overraskende, at det var på Wembley, at de første store chancer kom.
For i det første kvarter af opgøret i London var især Raheem Sterling bemærkelsesværdig. Allerede efter et minut kom angriberen fra Manchester City alene med den tjekkiske målmand Tomas Vaclik, hvor Raheem Sterling fik lobbet bolden over den fremstormene keeper, men desværre for de engelske tilskuere ramte den 26-årige angriber stolpen. Men bare 10 minutter senere var Raheem Sterling igen farlig og efter et indlæg fra Jack Grealish på baglinjen dukkede han igen op ved den bageste stolpe og pandede bolden i netmaskerne til 1-0. Det var Raheem Sterling 16. landsholdsmål og det andet mål ved denne slutrunde.
Mens England havde kontrollen på Wembley, mistede Skotland momentum på Hamden Park og efter 17. minutter header den kroatiske kantspiller Ivan Perisic et indlæg ned for fødderne af Nikola Vlašić i det skotske felt, og kantkollegaen sparker resolut bolden i målet bag David Marshall. Kroatien og Skotland havde inden aftenens opgør mødt hinanden fem gange, men de skatternede kroatere havde endnu aldrig vundet over det gælisk folkeslag.
De to 1-0-stillinger betød, at England toppede gruppen, mens Kroatien skulle indhentet et mål mere på tjekkerne i kampen om gruppens andenplads. En andenplads, der giver adgang til ottendedelsfinalen i Parken mandag mod andenpladsen i gruppe E.
Den jagt kostede dog kroaterne en udligning til skotterne, der også skulle bruge en sejr for at spille sig videre fra gruppen. 28-årige Callum McGregor, der til dagligt spiller i Celtic, kunne fra kanten af feltet sparke bolden i mål efter et mislykket kontraangreb, der dog kun blev halvklaret af kroatiske Domagoj Vida, der havde den uheldige rolle at assistere Callum McGregors scoring. Skotlands farligste våben var gentagende den direkte kontrakniv mod det aldrende, men boldstærke kroatiske mandsskab. Dog holdt 1-1-stillingen hele vejen til pausen.
Anden halvleg startede nervøst på Hampden Park. Det stod klart, at både de ternede kroater og de blåklædte skotter vidste, at en fejl kunne koste hele EM-slutrunden. Men da ingen af holdende ville komme videre med et uafgjort resultat, skulle der åbnes op for den fastlåste situation. Og nøglen var den største stjerne på banen; Luka Modric. Et fremragende angreb blev afsluttet med et fremragende langskud fra Real Madrid-spilleren, der formentlig er i gang med sine sidste kampe for det kroatiske landshold. David Marshall sprang for livet, men var chanceløs i målet. Skotland var nu tvunget til at score to mål for at holde liv i slutrundedeltagelsen, mens Kroatien kunne sikre sig andenpladsen med endnu en scoring.
Imens dramatikken og temperamentet stille og roligt voksede i Skotland, var der mere ro på i den engelske hovedstad. Englænderne virkede tilfredse med deres smalle føring og spillede med lav intensitet gennem det meste af anden halvleg, og selvom tjekkerne ved få lejligheder var fremme og presse Jordan Pickford og den hvidklædte bagkæde, blev det aldrig rigtig farligt.
I stedet var det Kroatien, der lukkede og slukkede det skotske håb. Med et kvarter igen var det igen Luka Modric, der havde en stor rolle, da hans hjørnespark til forreste stolpe lå lige i hovedet på den anden aldrende offensive spiller; Ivan Perisic, som uden problemer kunne dirigere bolden i kassen.
Den scoring sendte ikke bare Skotland ud af EM-turneringen – den sendte også Kroatien forbi Tjekkiet på en bedre målscore, men selvom tjekkerne var ved at mindste den sikre vej videre, blev de ikke mere farlige på Wembley. I stedet var det Jorden Henderson, som fik chancen og scorede sit første landsholdsmål, men han var desværre i offside.
Englænderne fortsatte med at kontrollere bolden og begivenhederne, og derfor endte Gruppe D med, at England vandt gruppen med syv point, mens Kroatien tog andenpladsen og ottendedelsfinalepladsen i Parken. Tjekkiet endte på gruppens tredjeplads, men er med fire point allerede sikre på at ende blandt de bedste treer, da både Finland og Ukraine er dårligere. Skotland endte med gruppens sorteper og er ude af den første slutrunde i 23 år.