Fodbold nyheder

Lørdagens engelske rygter

Af Jonathan Kjær Troelsen

Harry Kane skulle have fortalt, hvor og hvem han gerne vil skifte til.

Article image

Englands største angrebsstjerne Harry Kane har gjort det klar for sine repræsentanter, at han vil genforenes med Mauricio Pochettino i Paris Saint-Germain. (90min.com)

Arsenal vil forsøge at hente den 22-årige midtbanespiller Houssem Aouar i Lyon. De vil tilbyde en ugeløn på 865.000 kroner. (The Sun)

Den landsholdsaktuelle skotske forsvarsspiller Kieran Tierney har accepteret en kontraktforlængelse med Arsenal, som vil blive offentliggjort indenfor de kommende dage. (Football.London)

Raphael Varane mangler stadig at tage en beslutning om sin fremtid, hvor både Manchester United og Chelsea er interesserede. (Goal)

Manchester United er blevet afskrækket fra at hente ovennævnte Varane og Kieran Trippier på grund af de høje transfersummer som henholdsvis Real- og Atletico Madrid forlanger. (ESPN)

Chelsea er nu gået ind i kampen for at hente den svenske angriber Alexander Isak. I forvejen er Arsenal interesserede i den 21-årige Real Sociedad-spiller. (AS)

Jorginhos agent siger, at flere europæiske topklubber vil hente italieneren, men Jorginho vil ikke forlade Chelsea. (Radio Marte)

Arsenal kan ende med at hente en gammel kending til klubben. Det er den 30-årige waliser Aaron Ramsey, som i øjeblikket spiller i Juventus. (Eurosport)

Liverpool har set sig varme på Sassuolos kantspiller Domenico Berardi, som i øjeblikket er med Italiens landshold til EM. (Gazzetta dello Sport)

Der er stadig otte kandidater til managerjobbet i Everton, hvor Rafael Benitez og Nuno Espirito Santo er de to favoritter til at overtage sædet. (Sky Sports)

Everton er tæt på at hente Matheus Nunes fra Sporting Lissabon. Nunes er en 22-årig brasiliansk midtbanespiller, som koster i omegnen af 155 millioner kroner. (A Bola)

Premier League-oprykkerne fra Watford forbereder et bud på Arsenals 28-årige Ainsley Maitland-Niles. (Daily Mirror)

Det forventes, at Arsenal kommer til at bruge omkring to milliarder kroner på transfers denne sommer. Klubbens spanske manager, Mikel Arteta, får chancen for at bygge sit eget hold op. (90min.com)

Wolverhampton har lavet en forespørgsel på Sporting Lissabons 25-årige portugisiske midtbanespiller Joao Palhinha. (Football Insider)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik