Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

Ashley Young vender hjem til England

Den 35-årige englænder vender tilbage til klubben, hvor han for alvor fik sit gennembrud.
Efter 1,5 år hos Inter og med et italiensk mesterskab i baggagen vender Ashley Young nu hjem til England. Den 35-årige englænder skal i næste sæson tørne ud for Aston Villa i Premier League - en klub han tidligere har spillet 4,5 år for. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor manager Dean Smith udtaler følgende:

- Ashley kommer med en masse erfaring fra det øverste niveau. Han kan spille en lang række positioner, og efter en lang række samtaler med ham ved jeg, at han vil gøre alt for at gøre en god figur for os i denne sæson.

Ashley Young fik sin debut i Premier League hos Watford tilbage I 2006. Efter en god halvsæson i Englands bedste række blev han solgt til Aston Villa. Hos Birmingham-klubben nåede han at spille 190 kampe, før Manchester United købte ham. I Manchester spillede han hele 261 kampe og var med til et vinde det engelske mesterskab i 2013. England blev efterfølgende skiftet ud med Inter, og i den netop overståede sæson spillede Young 26 kampe og var med til at vinde det italienske mesterskab.

Young er også noteret for 39 kampe på det engelske landshold, hvor det blev til syv scoringer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER