Nicolai Christensen

Ronaldo skrev historie uden at være på banen

Søndag aften blev Cristiano Ronaldo topscorer i Serie A, og det betyder, at portugiseren er den første til at blive topscorer i Serie A, La Liga og Premier League.
Juventus sikrede sig i går en plads i næste sæsons Champions League, da de sikkert slog Bologna med 4-1, og det var noget overraskende uden Cristiano Ronaldo på banen. Ikke desto mindre så blev portugiseren ikke hentet på førstepladsen på topscorerlisten, og Ronaldo blev dermed Serie A-topscorer for denne sæson.

29 mål i 33 kampe blev det til for Ronaldo, der havde et solidt forspring ned til Romelu Lukaku, der endte med 23 kasser. Efter de to kom Luis Muriel med 22 mål, Dusan Vlahovic med 21 mål, og Simy fra Crotono med 20 mål.

Udover at blive topscorer i en liga endnu engang, så skrev Ronaldo faktisk historie med topscorerprisen. Cristiano Ronaldo er nemlig nu den første til at blive topscorer i Serie A, La Liga og Premier League.

Fem topscorertitler har portugiseren nu med tre topscorerpriser fra sin Real Madrid-tid, en i Premier League og en i Serie A.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER