Redian Ara

Arteta bekræfter: David Luiz forlader Arsenal

Arsenal-manager Mikel Arteta bekræfter tirsdag, at David Luiz forlader Arsenal efter sæsonen, hvor kontrakten mellem parterne løber ud.
David Luiz er efter denne sæson ikke længere Arsenal-spiller, da hans kontrakt ikke forlænges. Det bekræfter Mikel Arteta tirsdag på et pressemøde.

- Vi har besluttet det efter et par samtaler, som David og jeg har haft. Vi har diskuteret situationen i flere forskellige omgange, og den anden dag tog vi så den endelige beslutning om det, siger han og uddyber, om hvem der tog beslutningen:

- Vi har haft nogle meget klare snakke over de sidste måneder. Vi havde en stor beslutning at træffe sidste år, da vi ville forlænge hans kontrakt i en meget svær tid på grund af coronasituationen, lønnedgangen og alt det.

- Vi formåede at forlænge i et år, og han har givet sit bedste, jeg har prøvet at hjælpe ham så godt, som jeg har kunnet, og det gjorde klubben også. Efter disse samtaler besluttede vi, at det var den bedste måde at gøre det på nu.

34-årige David Luiz har været i Arsenal siden august 2019, hvor han kom til fra Chelsea.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER