Fodbold nyheder

Buffon færdig i Juventus men vil ikke stoppe karrieren

Af Christian Bang Jensen

Gianluigi Buffon bekræfter ifølge Marca, at han forlader Juventus til sommer, men det er endnu ikke besluttet om det er et karrierestop eller om den italienske målmands legende skal på nye eventyr.

Article image
Ritzau-Scanpix

- Vi har nået enden på en cyklus.


Sådan beskriver den 43-årige målmandslegende Gianluigi Buffon det ifølge spanske Marca overfor BeIN Sport, da han tirsdag bekræftede, at han forlader Juventus med udgangen af denne sæson. Men om det er et karrierestop eller om der venter nye eventyr, var italieneren ikke sikker på.

- Min fremtid er afklaret og defineret. Denne smukke og meget lange rejse med "Juve" når sin definitive afslutning i år. Enten stopper jeg med at spille, ellers finder jeg en løsning, der motiverer mig til at spille eller få en anderledes oplevelse i livet. Det vil jeg overveje, fortæller målmanden, der i denne sæson ikke har set meget spilletid hos Den Gamle Dame.

Gianluigi Buffon kom til Juventus i 2001 fra Parma, og udover et enkelt år i Paris Saint-Germain fra 2018 til 2019 har han været en fast bestanddel af Juventus trup. Med 683 kampe er målmanden spilleren med næst flest kampe for de zebrastribede – kun overgået af Alessandro Del Piero, som har spillet 705 kampe.

I denne sæson er det dog ”kun” blevet til syv Serie A-kampe, og med den fremtrædende alder, er det svært at se, hvor Gianluigi Buffon skal fortsætte karrieren, hvis ikke det skal være et eksotiske eventyr.

- Jeg har givet alt for ”Juve”, og jeg har fået alt. Mere end det kan ikke gøres. Vi når enden af en cyklus, afslutter Gianluigi Buffon.


Juventus har i denne sæson skuffet markant, og ligger i skrivende stund til ikke at kvalificere sig til næste sæsons Champions League. Der venter en meget interessant sommer i det norditalienske, hvor ingen kan vide sig sikre, når præsident Andrea Agnelli skal sammensætte den trup, der skal fører Den Gamle Dame tilbage til topppen af Italien og Europa.

Mere om Gianluigi Buffon

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE