LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Silas Steiner

Avis: Ramos tæt på forlængelse

Partnerskabet mellem Real Madrid og Sergio Ramos ser ud til at fortsætte.
Spekulationerne om Sergio Ramos fremtid har kørt i de spanske medier de seneste måneder. Forsvarsklippen har kontraktudløb til sommer, og kontrakten er endnu ikke blev forlænget mellem Real Madrid og Sergio Ramos. Senest har spekulationerne gået på skifte til enten Manchester United eller PSG i karrierens efterår for Ramos, men nu melder Marca, at kaptajnen muligvis bliver i kongeklubben alligevel.

Marca skriver nemlig, at Sergio Ramos og Real Madrid er enige om langt de fleste vilkår for kontrakten. Der ligger benspændet i længden af kontrakten. Avisen erfarer, at Ramos føler sig fortjent til minimum en 2-årig kontraktforlængelse, hvorimod at Florentino Perez blot vil give en forlængelse på 1 år.

Den udslagsgivende faktor i denne sammenhæng kan findes i alderen. Sergio Ramos er nemlig 35 år, og Real Madrid-kaptajnen har derfor ikke mange år tilbage af sin fodboldkarriere. Derudover kan tilgangen af David Alaba, samt Eder Militaos fremgang, have betydning for Sergio Ramos´spilletid for Real Madrid, såfremt at det to parter bliver enige om en 2-årig forlængelse.

Marca meddeler ligeså, at situationen omkring Raphael Varane- og Nacho Fernandez´kontraktudløb i 2022 er usikkert. Dog forventer man, at Nacho bliver i klubben, men Varane har tidligere været rygtet til andre klubber i Europa, og derfor vil Real Madrid forsøge sig hurtigst muligt at få stablet nogle kontrakter i hus.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder