Europa: Champions League
FT
1 - 1
(1 - 1)
Real Madrid
Chelsea
K. Benzema (29)
C. Pulisic (14)
Asbjørn Steffensen

Optakt: Real Madrid - Chelsea

Indkast.dk kigger frem mod tirsdagens første semifinale-opgør i Champions League mellem Real Madrid og Chelsea
Kommentar:
Der venter et vaskeægte semifinale-brag tirsdag aften i Champions League, når Real Madrid tager imod Chelsea. De to klubber har aldrig mødt hinanden i turneringen før og sidste gang de to mødtes i en gyldig kamp, var i Super Cuppen i 1998. Det er altså to hold, der ikke har den store historik sammen eller det store kendskab til hinanden. Den seneste fællesnævner er rekordsalget af Eden Hazard fra London-klubben til Los Blancos for 855 millioner kroner i 2019.

Real Madrid kæmpede sig til avancement i gruppespillet, men har siden da vist både rutinen og klassen og slået både Atalanta og Liverpool ud uden de store problemer. I den spanske liga kæmper de sammen med Barcelona og Atletico Madrid en tæt kamp om at vinde det spanske mesterskab. Lørdag smed klubben vigtige point i topstriden, da de spillede 0-0 på hjemmebane mod Betis. Klubbens erfarne angriber, Karim Benzema, har været et lyspunkt denne sæson og er nu for alvor trådt ud af Cristiano Ronaldos skygge. Derudover har klubbens unge brasilianer Dominic Vinicius vist rigtig god form på det sidste. Real Madrid er uden flere store profiler til dette opgør blandt andet anføreren Sergio Ramos og midtbaneprofilen Toni Kroos. Begges fravær vil kunne mærkes.

Chelsea har siden Thomas Tuchel overtog i februar virkelig imponeret og været solide defensivt. Klubben ligger i skrivende stund på en fjerdeplads i Premier League, som giver adgang til Champions League næste sæson. Danske Andreas Christensen har fået en fast rolle i midterforsvaret og har store aktier i klubbens nuværende succes. London-klubben vandt deres pulje uden at tabe og i ottendedelsfinalen overvandt de en kæmpe udfordring ved at besejre Atletico Madrid sammenlagt 3-0. I kvartfinalen var der heller ikke den store slinger i valsen, da de sendte overraskelsen FC Porto ud. Offensivt har klubben sine problemer blandt med Timo Werner, der nærmest nægter at sende bolden i kassen for tiden. Dette problem skal løses forud for semifinalen mod Real Madrid, der ikke lukker mange mål ind.

Karantæner og skader:
Real Madrid:
Sergio Ramos (Muskelskade)
Toni Kroos (Muskelskade)
Lucas (Knæskade)
Ferland Mendy (Lægmuskelskade)
Federico Valverde (Sygdom)

Chelsea:
Mateo Kovacic (Muskelskade)

Bud på kampens profil:
Dominic Vinicius var både i kampen mod Barcelona og første opgør mod Liverpool flyvende og løb fra de fleste. Hans hurtighed er svær at hamle op med, og han skal nok holde Chelseas forsvar i gang. Rammer han aftenen, kan han blive afgørende for kampen og måske afgøre det på egen hånd.

Bud på kampens resultat:
Real Madrid er favoritter til at tage en sejr i første kamp, blandt fordi de er på hjemmebane. Chelsea bliver nødt til at komme med fremad i banen og kan overleve ved at forsvare i 90 minutter. Får Los Blanocs prikket hul på bylden er Chelsea tvunget til at reagere, hvilket de kan blive straffet på. et bud her fra redaktionen er 2-0 til Real Madrid.

Kampen fløjtes igang tirsdag aften klokken 21:00 på Estadio Alfredo Di Stéfano i Madrid. Dommer er hollandske Danny Makkelie og kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER