Fodbold nyheder

UEFA under nyt pres til at droppe CL-reform

Af Mathias Guldberg

UEFAs nye reform af Champions League møder ny kritik af fans og ECA, European Club Association. En anden mild udgave af Super League, lyder kritikken.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det var næsten gået under radaren hos de fleste fodboldfans verden over, men alt i mens Super League-sagaen kørte, blev der af UEFA vedtaget grundlæggende strukturelle forandringer af Champions League, som skal tage plads fra 2024/2025-sæsonen.

The Times skriver nu, at reformen møder kritik af både ECA og fan-grupper, der håber på at kunne bruge momentum fra sejren over Super League til også at forhindre dele af den nye reform.

Reformen betyder, at Champions League fremover skal struktures efter den 'schweiziske model' som én liga i stedet for gruppespil, samtidig med at der spilles fire kampe mere pr. hold i den indledende fase. Det er imidlertid særligt udvidelsen med fire hold ekstra, hvor to af holdene kvalificerer sig via deres koefficient fra de seneste fem års resultater i turneringen, som møder kritik. Det gør det meget lettere for eksempelvis de tophold, som var en del af Super League, at kvalificere sig på trods af en dårlig sæson.

Spørgsmålet er da, om ECA med afgangen af flere af de involverede medlemmer fra Super League nu har styrke til at ændre reformen og om UEFA er mere lydhøre over fans?

Det bliver uanset hvad, en diskussion der vil trække perspektiver til den urimelighed og usportslige ånd mange forbandt med ideen om en Super League

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik