Lyngby tabte vigtige point mod SønderjyskE efter kontroversiel udvisning
Der var langt op til en sand kamp om overlevelse, da Lyngby og deres tilbagevendte fans i dag fik besøg af SønderjyskE på Lyngby Stadion.
Lyngby vandt det vigtige bundbrag mod AC Horsens i sidste spillerunde imens SønderjyskE endnu en gang smed point. Dermed var der kun fire point imellem de to hold inden dagens kamp.
Lyngby har været i utrolig god form på det seneste, men det var gæsterne, der først skulle score. Hjemmeholdet fik ikke afværget et hjørnespark godt nok efter et kvarters spil, og efter en kikset afslutning og en brysttæming endte bolden for fødderne af Marc Dal Hende. Venstrebacken tøvede ikke og sparkede første gang til bolden, og imellem venner og fjender strøg bolden ind helt ude ved den ene stolpe.
Lyngby var meget på bolden, men de kom ikke rigtig frem til noget. Efter 25 minutter var de kongeblå dog tæt på efter et hjørnespark. Gæsterne fik slet ikke afværget situationen, og i to omgange måtte SønderjyksE-spillerne kaste sig heroisk ned for at blokere afslutningerne. Få minutter senere kom de dog endnu tættere på.
Lyngby fik et frispark omkring feltet, og her tog Victor Torp sagen i egen hånd. Den unge angriber sparkede direkte, men han måtte se sit glimrende forsøg blive afvist af den ene stolpe. Hjemmeholdet var det bedste hold i første halvleg, men lige inden pausen blev opgaven meget sværere for dem.
Andre Rømer nedlagde Rilwan Hassan i en omstilling. Dommeren vurderede det i første omgang til et gult kort, men efter en langt VAR-tjek blev det gule kort vekslet til et rødt et i stedet, da det blev vurderet at Rømer fratog SønderjyskE en oplagt scoringsmulighed. Dermed gik SønderjyskE til pause foran og en mand i overtal.
På trods af, at Lyngby nu var en mand i undertal, så var det slet ikke til at se. Hjemmeholdet var stadigvæk de mest angrebslystne, og efter en times tid var Emil Kornvig tæt på at udligne. Midtbanespilleren modtog bolden i feltet, og så forsøgte han at lægge bolden over i det lange målhjørne. Afslutningen fik dog lige en tand for meget og gik snært forbi SønderjyskE-målet.
Det var generelt ikke meget gæsterne fik spillet sig frem til i anden halvleg. På trods af overtallet blev de ved med at overlade initiativet til Lyngby for at blive stående i deres defensive organisation. Det skulle dog vise sig at være den rette beslutning, for hjemmeholdet formåede ikke at få udlignet. SønderjyskE kunne derfor tage hjem til Jylland med tre point i baggagen.
Sejren betyder også at SønderjyskE tager er kæmpe skridt imod at overleve i Superligaen. Lyngby taber derimod vigtigt terræn i bunden, og de har nu fem point op til Vejle på den rigtige side af stregen.