Tirsdagens engelske rygter
Nedenfor er en oversigt over tirsdagens engelske rygter.
Arsenal-legenden, Patrick Vieira, er på listen over potentielle managere, der kan overtage managersædet i Crystal Palace, hvis 73-årige Roy Hodgson forlader London-klubben efter sit kontraktudløb til sommer. 44-årige Patrick Vieira har været arbejdsløs i sit trænervirke siden at han forlod trænerposten hos Nice i december. (Athletic)
Tottenham har identificeret den 33-årige tyske cheftræner, Julian Nagelsmann, hos RB Leipzig som en sandsynlig erstatning for José Mourinho, der blev fyret som Tottenham-manager mandag. (Mail)
Julian Nagelsmann kan sandsynligvis ankomme til London og Tottenham før at sæsonen afsluttes, selvom at Nagelsmann er på kontrakt med RB Leipzig de næste to år. (Sun)
Den tidligere Tottenham-manager, José Mourinho, var imod at hente den 31-årige walisiske angriber, Gareth Bale, hjem igen på et lejeophold fra Real Madrid tilbage i september. (Telegraph)
Crystal Palace er den seneste klub, der har vist interesse i den alsidige 23-årige engelske landsholds- og Arsenal-spiller, Ainsley Maitland-Niles. Andre klubber, der holder vågent øje med englænderen, er Leeds United og Monaco. Den 23-årige Maitland-Niles har været på et lejeophold i West Bromwich siden januar. (Mirror)
Liverpool er interesseret i den 25-årige engelske landsholds- og Aston Villa-angriber, Ollie Watkins, der blev Aston Villas dyreste køb nogensinde, da angriberen blev købt i Brentford for 242 millioner kroner i september. (Football Insider)
Everton har igangsat en dialog omkring en kommende trænerrolle med den 32-årige irske forsvarsspiller, Seamus Coleman, når ireren bestemmer sig for at lægge støvlerne på hylden. Den irske landsholdsback har kontrakt med Everton til juni 2022. (Liverpool Echo)
Det nedrykningstruede Championship-mandskab, Sheffield Wednesday, har indstillet alle former for kontraktforhandler med klubbens spillere og ledelse. (Sheffield Star)