Fodbold nyheder

Milan vil have Inter-spiller

Af Stefan Lindahl

AC Milan har tilbudt Inters Danilo D’Ambrosio, som er transferfri til sommer, en to-årig kontrakt.

Article image
Ritzau-Scanpix

Til sommer udløber Danilo D’Ambrosios kontrakt med Inter. Den 32-årige italienske forsvarsspiller behøver dog ifølge SportItalia ikke rejse langt for at finde en ny arbejdsgiver. Inter-rivalerne AC Milan har efter sigende allerede tilbudt D’Ambrosio en to-årig kontrakt.

Om D’Ambrosio overhovedet ønsker et skifte til Milan vides endnu ikke. Derudover kan italieneren også godt få forlænget sin aftale med Inter. Angiveligt har Inter tilbudt en forlængelse på et enkelt år.

D’Ambrosio kom til Inter fra Torino i januar 2014. Siden har den 32-årige forsvarsspiller optrådt 229 gange for Milano-klubbens førstehold.

Mere om Danilo D'Ambrosio

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik