LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Europa League
FT
0 - 2
(0 - 1)
Granada
Manchester U
M. Rashford (31), B. Fernandes (90)
Anders Bjørn

United vandt sikkert i Granada

Manchester United vandt her til aften 2-0 ude over Granada, og holdet sikrede sig dermed et meget fornuftigt udgangspunkt inden returopgøret.
Europa Leagues kvartfinaler gik her til aften i gang, og her skulle det engelske storhold Manchester United møde Granada på udebane i det sydlige Spanien.

Fra kampens begyndelse gik Granada optimistisk til værks, og de lod sig ikke umiddelbart kue til trods for modstanderen. Uniteds rutine gjorde dog, at Granada ikke formåede at omsætte spillet til reelle målchancer. United kom også bedre med som kampen skred frem, men efter 24 minutter havde ingen af holdene formået at ramme målet med en afslutning.
Efter 30 minutter var det lige ved og næsten for både Soldado og Kenedy, men uskarpheden var for stor hos begge Granada-spillere. Ud af det blå kom United så foran. Victor Lindelöf smækkede en lang bold op mod Granadas bagkæde, og her lurede Marcus Rashford, som havde formået at snyde offside-fælden. Her udplacerede Rashford Rui Silva i Granadas mål med en kølig afslutning i målhjørnet.
Der kom ikke flere scoringer i første halvleg, og derfor gik United foran til pause.

Efter pausen forsøgte Granada på ny at jagte det udlignende mål, som kunne sikre et bedre udgangspunkt inden returopgøret på Old Trafford. Problemet for Granada var blot, at skarpheden og de sidste marginaler manglede på aftenen. United var derfor i størstedelen af kampen i god kontrol, og de var umiddelbart tilfredse med kampens udvikling. Bruno Fernandes var efter 83 minutter tæt på at udbygge føringen, men Rui Silva reddede flot. Selvsamme Fernandes fik i kampens tillægstid en gylden mulighed for at lukke opgøret, da United fik tilkendt et straffespark. Her svigtede portugiseren ikke, og med at ustoppeligt skud bankede Uniteds stjerne læderet i netmaskerne.

Kampen sluttede derfor 2-0, og dermed har Manchester United et solidt udgangspunkt inden næste uges returkamp på hjemmebane.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder