LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Afgørende dansker-aktioner: Få overblikket over stor Championship-aften

Der har været gang i seks Championship-kampe i tirsdag aften. I fire af kampene var der danskere i aktion.
Der var flere interessante opgør på programmet tirsdag aften, da der blev fløjtet op til seks Championship-kampe. Herunder får du overblikket over alle kampene og danskernes præstationer.

Cardiff – Stoke: 0-0
En kamp bestående af to hold der befinder sig lidt i ingenmandsland i midten af tabellen. Derfor var nulløsningen et resultat, som ikke rykkede noget for nogen af holdene. Ingen danskere i aktion.

Derby – Brentford: 2-2
Danskerklubben Brentford var vanen tro fyldt op med danskere både på- og udenfor banen. Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Mads Bech Sørensen startede på banen, mens den danske manager, Thomas Frank, havde placeret Mads Roerslev, Emiliano Marcondes og Mads Bidstrup på bænken. Brentford er en del af en tæt topstrid, hvor de kæmper med specielt Watford og Swansea om den direkte oprykningsgivende andenplads. Længe lignede det en Brentford-sejr, men i slutfasen lykkedes det Rooneys Derby-mandskab at udligne til slutresultatet 2-2.

Luton – Coventry: 2-0
Midterholdet Luton vandt en sikker sejr over de nedrykningstruede gæster. Coventry spillede hele anden halvleg i undertal grundet en udvisning, og dermed var Lutons 2-0-føring fra første halvleg aldrig truet. Ingen danskere i aktion.

Middlesbrough – Preston: 2-0
Hjemmeholdet sikrede sig en vigtig sejr i deres jagt på top-6. En plads blandt de seks bedste er lig med en billet til playoff-spillet om oprykning. Holdet er nu fem point bag Barnsley på den vigtige sjetteplads. Danske Emil Riis fik de sidste 35 minutter på banen for Preston, mens målmand Daniel Iversen vogtede buret hos gæsterne.

Rotherdam – Watford: 1-4
Watford kæmper for andenpladsen i Championship. Derfor var en sejr påkrævet mod bundholdet Rotherdam, hvor danske Philip Zinckernagel var valgt til startopstillingen. Det viste sig som en god ide, da danskeren i første halvleg leverede to assists. Derfor spillede Zinckernagel en stor rolle i pligtsejren.

Bournemouth – Swansea: 3-0
Hjemmeholdet jagter vigtige point i forhold til at klemme sig med i playoff-spillet. Pointjagten startede godt tirsdag aften, da Philip Billing efter ni minutter scorede til 1-0 for Premier League-nedrykkerne. Det grundlagde sejren på 3-0, og nu ligger holdet på syvendepladsen med to point op til Barnsley på sjettepladsen. Swansea ligger med nederlaget nummer tre. To point foran Brentford og tre point bag Watford.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder