Europa: Champions League
FT
1 - 1
(1 - 1)
Paris SG
Barcelona
K. Mbappé (31)
L. Messi (37), X L. Messi (45)
Daniel Fisker

Optakt: Paris Saint-Germain – FC Barcelona

Kan FC Barcelona, som er helt ude i tovene i Champions League, levere endnu et fænomenalt comeback mod Paris Saint-Germain?
Kommentar:

FC Barcelona var så godt som dømt ude af Champions League, da den catalanske storklub i februar 2017 havde tabt den første ottendedelsfinale til Paris Saint-Germain med cifrene 4-0. I denne sæson ser det ud til, at historien nærmest er ved at gentage sig. Den første ottendedelsfinale tabte Barca således 4-1 til PSG.

I 2017 leverede FC Barcelona dog et legendarisk comeback, da PSG-mandskabet besøgte Camp Nou. Neymar, som få måneder senere blev præsenteret i PSG, scorede to mål i kampens døende minutter, før Sergi Roberto scorede til 6-1 og dermed sendte Barca videre til kvartfinalerne.

I denne sæson er der dog ikke meget, der tyder på endnu et ekstraordinært comeback, når FC Barcelona-mandskabet besøger den franske hovedstad. Barca halter bagefter Atlético Madrid i den spanske mesterskabskamp, og i Champions League-gruppespillet måtte Barca tage til takke med andenpladsen – bag Juventus.

Paris Saint-Germain havde svært ved at finde fodfæste, da den tidligere Tottenham-manager var præsenteret som ny PSG-træner. Argentinerens tilværelse i den franske hovedstadsklub startede ganske vist med en 4-0-sejr over Montpellier, men herefter formåede Lorient at slå de forsvarende mestre 3-2.

Den 21. februar – i kølvandet på sejren over FC Barcelona i Champions League – tabte PSG ydermere Le Classique-derbyet til AS Monaco, hvorfor LOSC Lille nu er at finde på førstepladsen i Ligue 1. Det er dog PSG, som med fire udebanescoringer har overhånden, inden den franske hovedstadsklub skal forsøge at forhindre FC Barcelona i at levere endnu et fænomenalt comeback.

Karantæner og skader:

Paris Saint-Germain:

Neymar vil sandsynligvis være at finde i PSG-truppen, når hans gamle klub besøger Parc des Princes, selvom han nok ikke kommer til at spille alle 90 minutter. Den brasilianske profil gik glip af den første ottendedelsfinale grundet en skade. Angel Di Maria, Juan Bernat og Colin Dabga kommer ikke i aktion mod returkampen, mens Marco Verrati kan være tilbage i startopstillingen hos den franske hovedstadsklub. Det offensive talent Moise Kean, som er udlejet fra Everton, må ligesom forsvarstalentet Thilo Kehrer efter al sandsynlighed også sidde over i forbindelse med onsdagens returopgør i Paris.

FC Barcelona:

Ronald Koeman må se bort fra Sergi Roberto, som cementerede comebacket for tre år siden, samt forsvarsspillerne Gerard Piqué og Ronald Araujo også må sidde over. De offensive kræfter er også ramt af skader, fordi stortalentet Ansu Fati og den brasilianske kreatør Coutinho begge døjer med knæskader.

Bud på kampens profil:

Selvom Paris Saint-Germain sandsynligvis kommer til at have en mere defensiv indstilling til onsdagens returkamp, så er Kylian Mbappé altid et oplagt bud på en profil. Den 22-årige superstjerne topper Ligue 1-topscorerlisten, mens han i Champions League må vige pladsen for Neymar, som kan vende tilbage efter sin skade i onsdagens returopgør.

Omvendt er Lionel Messi et oplagt bud på en profil i FC Barcelona-truppen, mens den danske angriber Martin Braithwaite i denne sæson har haft flere fine indhop. Disse to offensive kræfter er derfor fornuftige bud på profiler, hvis Barca formår at reparere på 4-1-resultatet – eller måske endda nærme sig endnu et fænomenalt comeback.

Bud på kampens resultat:

Da FC Barcelona i 2017 leverede det legendariske comeback, var værterne på Camp Nou favoritter. Denne gang er det endnu en gang værterne – Paris Saint-Germain - der er favoritter. Derfor er det næppe sandsynligt, at Barca levere endnu et fantastisk comeback – denne gang på fremmed græs. Buddet på et resultat bliver derfor 1-1, som sender Paris Saint-Germain videre til kvartfinalerne.

Kampen spilles onsdag den 10. marts på Parc des Princes i Paris og sparkes i gang klokken 21:00. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER