LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Ingen kvaler, Putin betaler: Velkommen i det dårlige selskab

Peru og Chile bliver i de kommende uger medlem af en klub, som vist ikke er så fornem endda.

Hvad har Bolivia, Iran, Qatar, Jordan, Belarus, Nigeria, Zambia og Grenada til fælles?

Jo, landsholdene fra de pågældende lande har i 2025 ikke haft noget imod at stille op til kamp mod det ellers suspenderede russiske landshold. 

Betalingen skulle angiveligt også være til at tage og føle på, så man skulle da være et skarn. Vladimir Putin har som bekendt dybe lommer. 

Den tidligere Silkeborg-spiller Oliver Sonne, som ellers er blevet en fast del af landsholdet i Peru, har dog takket nej til en tur til Rusland. 

Her venter der for Peru kamp mod først Rusland i Sankt Petersborg og herefter et opgør mod Chile i den tidligere værtsby for vinter-OL, Sochi. 

Et kendt navn på græs i Rusland

Med i truppen for Peru er der dog alligevel et navn, som vækker genklang i Danmark. 

Backen Marcos López er således udtaget og kan se frem til at få spilminutter i det ellers meget lukkede Rusland. 

Rusland må i den kommende tid fortsætte med at betale lande for at møde dem i venskabskampe. 

De har ikke udsigt til at blive budt indenfor i det gode selskab i UEFA eller FIFA igen i den nærmeste fremtid. 

Indtil da må de kigge mod deres efterhånden ikke helt eksklusive klub af landshold, der ikke har noget imod at spille bold mod en krigsførende nation.

Mon ikke det dårlige selskab nok skal blive udvidet i de kommende år.

Oliver Sonne med de peruvianske aner skulle ikke nyde noget af at spille fodbold i Rusland:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder