LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mathias Guldberg

West Ham varm på ny ung keeper

West Ham leder efter en afløser til Lukasz Fabianki og har sat sigte på Leeds’ unge målmand Illan Meslier.
Lukasz Fabianski er efterhånden blevet 35 år, og selvom det ikke er over udløbsdato for en målmand, så er West Ham i følge Football Insider begyndt at se sig om efter en afløser til den bagerste position på banen.

En af dem som skulle være på radaren er Leeds’ 21-årige franske målmand Illan Meslier, der har imponeret i sin første sæson i Premier League. Her har han indtil videre holdt buret rent i otte kampe.

West Hams håb er, at Meslier kan lære af Fabianski på den korte bane for siden at afløse ham som fast mand.

Leeds United lader dog ikke til at være villige til at sælge deres franske talent. Det vil kræve et betydeligt beløb at få Yorkshire-klubben til at overveje et salg af en af deres fremtidige profiler.

De to hold tørner sammen på mandag kl. 21 i Premier League, hvor Illan Meslier måske kan give flere prøver på hvorfor, West ham bør være interesserede i ham.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder