Barcelona - Sevilla

Spanien: Copa Del Rey
Barcelona O. Dembélé (12), Piqué (90), M. Braithwaite (95)
Camp NouAET3-0
SevillaX L. Ocampos (Str. 73), Fernando (90), L. de Jong (103)
LineupReferat

Braithwaite sikrer finaleplads i dramatisk comeback

Af Victor Nyrup

Martin Braithwaite spillede en afgørende rolle, da FC Barcelona leverede et stort comeback mod Sevilla i Copa del Rey-semifinalen.

Article image
Ritzau-Scanpix

I den anden af to semifinalekampe i Copa del Rey mellem FC Barcelona og Sevilla stod Ronald Koemans mandskab overfor en nærmest uoverkommelig opgave, efter at ”Blaugrana” havde tabt det første opgør 0-2. Inden opgøret lignede turneringen begge mandskabers bedste mulighed for at vinde et trofæ i denne sæson, da Atlético Madrid fortsat har et forspring i La Liga, og både Barca og Sevilla tabte deres første kampe i Champions League-ottendedelsfinalerne til henholdsvis PSG og Dortmund.

Ronald Koeman havde valgt at stille i en 5-3-2 formation, hvor der ikke var blevet fundet plads til Antoine Griezmann eller danske Martin Braithwaite fra kampens start. Udeholdet startede med flere prominente navne på bænken, herunder den tidligere FC Barcelona-spiller Ivan Rakitic, selvom kroaten scorede 2-0-målet i det omvendte opgør.

I kampens åbningsminutter var det FC Barcelona som havde bolden mest, og det var tydeligt, at Koeman havde instrueret sit hold i, at de skulle forsøge at presse Sevillas mål fra første fløjt. Efter 12 minutter lykkedes det en nærmest stillestående Ousmane Dembele, at bringe hjemmeholdet foran fra kanten af straffesparksfeltet, hvorfra franskmanden resolut sparkede bolden helt op i venstre målhjørne.

Efter målet var kampbilledet så godt som uændret, og FC Barcelona manglede fortsat minimum et mål, hvis catalonierne skulle gøre sig nogle forhåbninger om at avancere til Copa del Rey-finalen. Sevilla forsvarede solidt halvlegen ud, og sydspaniernes største chancer kom, når det lykkedes dem at erobre bolden langt fremme på banen, så de kunne løbe kontra på et højtstående FC Barcelona-hold. Hjemmeholdet var tæt på at komme frem til et par store chancer, men begge mandskaber måtte tage til takke med 1-0 til Messi og co. ved pausen.

Efter pausen var det fortsat FC Barcelona som dominerede kampen, men i halvlegens første 20.minutter, så catalonierne kun undtagelsesvis ud til at kunne true Tomas Vaclik i Sevillas mål. Som halvlegen skred frem, kom Barca-offensiven tættere på den vigtige 2-0-scoring, og efter en god times spil var Jordi Alba centimeter fra med en atletisk flugter på overliggeren.

Udeholdet kom ikke frem til nogle nævneværdige forsøg i halvlegens første 25. minutter, men efter en klodset tackling af Mingueza i eget straffesparksfelt, fik Lucas Ocampos en gylden mulighed for at udligne til 1-1 på straffespark. Argentinerens forsøg fra de 11 meter blev dog læst af Marc-Andre ter Stegen, og FC Barcelona havde derfor stadig muligheden for at jagte 2-0-målet.

I opgørets døende minutter lagde FC Barcelona et tungt pres på Sevillas felt, hvilket også førte til indskiftningen af Martin Braithwaite. Det desperat jagtende hjemmehold var tæt på flere gange, og kort efter at Sevillas Fernando havde trukket sit andet gule kort, fandt indskiftede Griezmann forsvarsspilleren Gerard Pique i Sevillas felt, hvorfra han kunne heade kampen i forlænget spilletid.

På grund af Fernandos udvisning var FC Barcelona i overtal i den forlængede spilletid, og der skulle kun gå få minutter, før Braithwaite udnyttede overtalspillet. Et indlæg fra Jordi Alba fandt den danske angriber tæt under mål, og herfra headede Barcas nummer ni på fornem vis bolden mellem benene på Tomas Vaclik. Kort efter 3-0-målet var der igen dramatik på Camp Nou, da Lenglet havde hånden på bolden i eget straffesparksfelt, men kampens dommer Jose Maria Sanchez valgte ikke at dømme straffespark, efter han havde haft situationen til VAR-gennemsyn.

Anden halvleg af den forlængede spilletid bød på færre chancer, og det var et tydeligt frustreret Sevilla-hold i kampens slutfase, hvor sydspanierne desperat jagtede den afgørende scoring. Braithwaites mål skulle dog blive kampens sidste, og dermed lykkedes det FC Barcelona at vende 0-2 nederlaget fra den første semifinale.

Resultatet betyder, at FC Barcelona skal møde enten Athletic Bilbao eller Levante den 4. april i en finalekamp om Copa del Rey-trofæet. De to klubber spillede 1-1 i deres første semifinalemøde, og det er derfor fortsat helt åbent, hvem det gør Braithwaite, Messi og resten af ”Blaugrana” selskab i finalen. Modsat er Sevilla ude af turneringen, og Lopeteguis tropper må i stedet forsøge at vende resultatet mod Dortmund eller indhente de foranliggende hold i den hjemlige liga, hvis det skal blive til en eller flere titler i indeværende sæson.





Barcelona
(3-1-4-2)
1Marc-André ter Stegen
28Óscar Mingueza García ↩78
3Gerard Piqué
15Clément Lenglet
5Sergio Busquets ↩78
2Sergino Dest ↩63
21Frenkie de Jong
16Pedro González López ↩89
18Jordi Alba
10Lionel Messi (C)
11Ousmane Dembélé ↩89
Bænk
13Neto
26Iñaki Peña
7Antoine Griezmann ↪63
9Martin Braithwaite ↪89
17Francisco Trincão ↪89
23Samuel Umtiti
24Junior Firpo ↪78
12Ricard Puig Martí
27Moriba Kourouma Kourouma ↪78
Sevilla
(4-3-3)
1Tomáš Vaclík (C)
17Aleix Vidal ↩54
12Jules Koundé
20Diego Carlos
19Marcos Acuña ↩54
8Joan Jordán ↩106
25Fernando
21Óliver Torres ↩62
7Suso ↩79
9Luuk de Jong ↩54
15Youssef En-Nesyri
Bænk
31Javi Díaz
11Munir ↪106
3Sergi Gómez
4Karim Rekik ↪54
16Jesús Navas ↪54
5Lucas Ocampos ↪62X
6Nemanja Gudelj
10Ivan Rakitić ↪54
24Alejandro Gómez ↪79

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik