Medie: Dansker ansat i topledelse hos tysk storklub
Måske et dansk islæt snart er at finde i toppen af Bayer Leverkusen?
Keld Bordinggaard er angiveligt blevet ansat i en stor stilling hos Bayer Leverkusen. Det er B.T, der skriver, at den tidligere U21-landstræner er blevet ansat, og som betyder, at danskeren skal være med i toppen af klubbens sportslige ledelse.
Tidligere i dag onsdag meddelte Vejle Boldklub, at Keld Bordinggaard ville stoppe i Superliga-klubben, fordi han havde fået et nyt job i en unavngiven europæisk topklub. Og angiveligt er det altså Bayer Leverkusen, som henter Bordingggaard til klubben.
Siden 2019 har danskeren været rådgiver for den tyske klubs sportsdirektør, Simon Rolfes, men nu tyder meget altså på en forfremmelse.