FC Nordsjælland - AaB

Danmark: Superligaen
FC Nordsjælland T. Chukwuani (5), M. Woledzi (67)
Right to Dream ParkFuld tid2-2
AaB T. Prica (22), I. Fossum (Str. 76)
LineupReferat

FC Nordsjælland og AaB delte i underholdende opgør

Af Niels Nedergaard

Der var underholdning for alle pengene, da FC Nordsjælland hjemme på Right to Dream Park delte med AaB og spillede 2-2.

Article image
Ritzau-Scanpix

Gæsterne fra AaB kom ud til opgøret for fuld skrue, og allerede efter et par minutter kom nordjyderne frem til deres første store chance, da bolden efter et hjørnespark faldt ned for fødderne af unge Marcus Hannesbo. Hannesbo trykkede på kassen, men bolden blev pareret af Nordsjælland-forsvaret. En fin start af AaB, mens FC Nordsjælland på ingen måder var kommet ud af starthullerne.

Men ud af ingenting gik det pludselig hurtigt den anden vej. Lynhurtige Kamaldeen Sulemana tørrede gulv med gæsternes Daniel Granli. Kamaldeen afsluttede herefter på mål, inden den blot 17-årige Tochi Chukwuani fulgte op på returen og gjorde det til 1-0 for FC Nordsjælland. En kold spand vand i hovedet for AaB, der ellers havde startet kampen fint i de første par minutter.

Gæsterne lod sig dog ikke skræmme af at være kommet bagud, og til trods for hjemmeholdets føringsmål, så var det faktisk AaB, der var bedst. Og det blev belønnet efter 24 minutter, da Tim Prica på kanten af offside tæskede bolden i nettet og udlignede til 1-1. I første omgang annullerede VAR dog målet, men efter at have set situationen igennem igen, fik målet lov til at stå. 1-1 i Farum efter 25 minutter.
Herfra gik det frem og tilbage, og der var chancer i begge ender. Men den sidste skarphed manglede for både FC Nordsjælland og AaB, og derfor var stillingen fortsat 1-1, da de to mandskaber gik til pause.

Efter pausen fik FC Nordsjælland bedre fat i spillet og var mere på bolden. Kampbilledet var dog stort set det samme som mod slutningen af første halvleg. Det var nemlig frem og tilbage, og begge mandskaber skiftedes til at have momentum i forhold til at komme frem til chancerne.

Da kampuret rundede 67 minutter dukkede den unge forsvarsspiller Maxwell Woledzi op efter et hjørnespark og pandede bolden i nettet. Og så stod der pludselig 2-1 til FC Nordsjælland. Kampen var dog ikke afgjort endnu, og få minutter efter troede AaB, at de på ny havde fået udlignet, da Rufo Herraiz headede bolden i nettet. Desværre for gæsterne var der offside i situationen efter et gennemtjek i VAR. Dermed var stillingen fortsat 2-1 til hjemmeholdet.

AaB havde dog ikke givet op, og med et kvarter tilbage tilkæmpede gæsterne sig et straffespark, da indskiftede Lukas Klitten blev væltet omkuld i feltet, og så pegede dommer Sandi Putros på pletten. På straffesparket var Iver Fossum sikkerheden selv, og så stod der 2-2.

Til sidst var det AaB der pressede på for at få den afgørende scoring, der ville kunne give nordjyderne deres første sejr i foråret og den første sejr siden 13. december sidste år, hvor holdet slog Lyngby med 3-2. Men skarpheden manglede for nordjyderne, og i stedet endte det hele med en pointddeling i Farum efter et yderst underholdende opgør.

FC Nordsjælland
(3-4-1-2)
1Peter Vindahl-Jensen
2Mads Thychosen
36Maxwell Woledzi
3Ulrik Jenssen
23Oliver Villadsen ↩66
45Tochi Chukwuani ↩65
6Jacob Christensen
32 ↩82
8Magnus Andersen (C)
22Victor Jensen
10Kamal Deen Sulemana
Bænk
30Martin Vantruba
21Chukwuemeka Paul Nnamani
29Joachim Rothmann
25Ivan Mesík
27Daniel Svensson ↪66
37Ibrahim Sadiq ↪65
42Oliver Antman ↪82
AaB
(4-2-3-1)
1Jacob Rinne (C)
14Malthe Höjholt ↩64
31Daniel Granli
4Mathias Ross
3Jakob Ahlmann ↩75
25Frederik Børsting
6Pedro Ferreira
11Tim Prica ↩75
8Iver Fossum
35Marcus Serup Hannesbo
30Rubén Herraiz
Bænk
22Andreas Hansen
9Tom van Weert ↪75
2Kristoffer Pallesen
15Lukas Klitten ↪75
26Rasmus Thelander
16Magnus Christensen
17Kasper Kusk ↪64
23Robert Kakeeto

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik