Katastrofe for Inter, hvis de ikke vinder "Scudettoen"
Antonio Cassano mener, at det er en katastrofe for Inter, hvis Milano-klubben ikke vinder Serie A.
Inters sæson har været noget af en rutsjebane-tur. I starten af sæsonen kom Milano-klubben langsomt fra start i Serie A, de endte på sidstepladsen i deres Champions League-gruppe, og de er røget ud af Coppa Italia. Den tidligere Inter-spiller Antonio Cassano er da også klar i mælet. Hvis Inter ikke vinder Serie A, er det en katastrofe:
- Inter har kun et mål: At vinde Scudettoen. Hvis de ender på andenpladsen, er det en katastrofe, fortæller Cassano i et interview på Stefano Borghis YouTube-kanal.
Cassano mener, at Inter er favoritter til titlen, fordi holdet kun har en kamp hver uge, efter at de er røget ud af de andre turneringer. Derudover mener han, at det er en fordel for holdet, at det er Antonio Conte, som er træner i klubben.