Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Europa League
FT
0 - 2
(0 - 0)
Leicester
Slavia Prag
L. Provod (49), A. Sima (79)
Magnus Kisbye

Sensation i EL – Premier League-klub sendt ud

Leicester var ellers på papiret favoritter inden aftenens opgør.
Der var lagt op til et danskerbrag, da engelske Leicester tog imod tjekkiske Slavia Prag i 16-delsfinalen i Europa League. Kasper Schmeichel startede i målet for hjemmeholdet, mens nyindkøbte Alexander Bah var at finde på højre back i gæsternes startopstilling. Leicester var favoritter til at gå videre sammenlagt, da opgøret i Tjekkiet endte 0-0.

Hjemmeholdet indledte da også bedst med flere chancer inden for det første kvarter, som de dog ikke formåede at formøble. Første halvlegs største chance tilfaldt Slavia Prag. Abdallah Sima modtog bolden og sendte den tæt forbi den ene stolpe. En langsomt spillet første halvleg blev dermed fløjtet af ved stillingen 0-0.

Der kom dog hurtigt spænding i kampen efter pausen, da Nicolae Stanciu fra Slavia Prag i det 49. minut sendte en bold ind i feltet. Lukas Provod kom først på bolden og sendte den ind bag en prisgivet Kasper Schmeichel.

Hjemmeholdet var nu presset til at score to mål, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at spille sig videre fra runden, hvilket fik det engelske mandskab til at rykke deres spil længere op på gæsternes banehalvdel. Det gav plads til tjekkiske kontrastød, og det udnyttede Abdallah Sima til fulde, da han i det 79. minut modtog bolden 25 meter fra mål, hvorefter han tog et træk og sparkede mod højre side af Kasper Schmeichels mål. Sima fik så meget kraft på skuddet, at danskeren ikke kunne stille noget op, og dermed var gæsterne på 2-0.

Den resterende tid pressede Leicester yderligere på, men de kunne ikke stille noget op mod Alexander Bah og resten af Slavia Prags forsvar. Der blev ikke scoret yderligere, og dermed er det tjekkiske mandskab at finde i bowlen, når der fredag klokken 13 trækkes lod til Europa Leagues ottendedelsfinale.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER