Fodbold nyheder

Bayern-træner roser sin rekordmager:
Han er meget sikker

Af Oscar A. Olesen

Bayern München-kometen Jamal Musiala gav – med sin præstation i gårsdagens sejr over Lazio – cheftræner Hansi Flick et stort smil på læben.

Article image
Ritzau-Scanpix

17 år og 363 dage. Ældre behøvede Jamal Musiala ikke at være, før han scorede karrierens første Champions League-mål. Men ikke nok med det, så blev Musiala faktisk den yngste engelske målscorer i Champions League-turneringens historie, i det der blot var hans anden start for det tyske storhold. Bayern slog uden problemer Lazio med cifrene 4-1, og der var efterfølgende store roser til Musiala og co. fra cheftræner Hansi Flick

- Han (Musiala, red.) er meget sikker på bolden, og spillede mellem linjerne. Han har en god fornemmelse for, hvilke rum han kan løbe ind i, og hvor han skal placere sig. Han gjorde en god figur sammen med resten af holdet. Selvfølgelig gjorde målet os glade, så vi er tilfredse. En afgørende faktor for, hvorfor Musiala spillede i dag, var, at vi havde brug for hans evner til at holde på bolden, og en der kunne skabe overtal mellem linjerne og gøre sig spilbar. Det gjorde han godt, slutter Hansi Flick ifølge Tipsbladet.

Om Bayern kan vinde pokalen med de store ører for andet år i træk, vil vise sig. De tyske mestre tog i hvert fald et vigtigt skridt med sejren over Lazio, og ser særdeles stærke ud.

Mere om Jamal Musiala

Mere om Bayern München

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik