Van Persie vælger de seks bedste holdkammerater: Fire United-spillere iblandt
Robin van Persie har valgt de seks bedste holdkammerater gennem sin karriere, og selv om hollænderen var kort tid i Manchester United er fire af de valgte fra hans tid hos de røde djævle.
Den tidligere hollandske landsholdsangriber spillede en kæmpe rolle for Manchester United i deres Premier League-mesterskab i 2013, efter Sir Alex Ferguson hentede ham i en kontroversiel handel fra Arsenal. Her scorede Van Persie 30 mål i alle turneringer gennem sæsonen. Om den succesfulde sæson i Manchester ligger til grund for angriberens valg af sine seks bedste holdkammerater gennem karrieren vides ikke, men ikke desto mindre har han valgt fire spillere fra United.
De seks spillere som Robin van Persie har peget på er Dennis Bergkamp, Thierry Henry, Ryan Giggs, Paul Scholes, Wayne Rooney og Ruud van Nistelrooy.
Dermed er der tale om to Arsenal-legender, som Van Persie spillede sammen med i sin første tid i Arsenal. Derudover er der Ruud van Nistelrooy, som har en stor fortid hos Manchester United, men som Van Persie aldrig personligt spillede sammen med hos de røde djævle. De to tørnede i stedet ud sammen for det hollandske landshold. De tre sidste på listen er tre United-legender, som alle var med til at vinde det engelske mesterskab sammen med Van Persie i 2013.