LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Præsident-kandidat vil have Nagelsmann som træner

Præsidentvalget i Barcelona er ikke langt væk, og kandidaten Joan Laporta planlægger at få en ny og spændende træner ind, hvis Laporta bliver valgt som præsident.
Der er mindre end en måned til præsidentvalget i Barcelona, og kandidaterne Victor Font, Joan Laporta og Tony Freixa gør deres sidste forsøg på at overbevise vælgerne om, at det er dem, der skal lede fremtiden for den catalanske storklub. Font har afsløret et par af sine drømme for klubben, hvor Laporta har ikke været lige så verbal omkring sine tanker.

Men den meget pålidelige Sergio Gonzalez, der er meget tæt på Barcelona, erfarer, at Laportas plan er at stoppe samarbejdet med Ronald Koeman, og erstatte hollænderen med den spændende Julian Nagelsmann, der er et af de hotteste trænernavne i Europa. Derudover så lader det til, at Laporta nærmest vil kopiere Red Bull-koncernen, da han har i tankerne at ansætte Ralf Ragnick som ny sportsdirektør.

Nagelsmann kom i semifinalen i Champions League i sidste sæson med RB Leipzig, og har siden sin ankomst til klubben i 2019 imponeret med sin dynamiske- og aggressive spillestil. Nogle sammenligner sågar Nagelsmann med legendariske Johan Cruyff, der stod for indførslen af ”Total-fodbold”.

Den syvende marts stopper valget, og vi vil derefter finde ud af, hvem der overtager præsidentposten i Barcelona efter Josep Maria Bartomeu.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder