Bayern sikkert i finalen
Som så ofte før blev polsk topscorer helten, da de europæiske mestre sikkert spillede sig i finalen ved klub-VM.
De europæiske mestre fra FC Bayern München lagde stærkt fra land i semifinalen mod Al Ahly i Al Rayyan hvor klub-VM bliver afviklet. Det tyske storhold satte fra start egypterne under voldsomt pres, med deres hurtige boldomgang og chanceskabende spil.
17 minutter skulle der gå inden bolden lå inde bag Al Ahlys målmand. Hvem andre end Robert Lewandowski. Han blev spillet helt fri af Serge Gnabry og sådan en chance fri foran mål skal man ikke give polakken, og han bragte fortjent Bayern foran med 1-0.
Sydtyskerne dominerede med hele 12 afslutninger i første halvleg, men de endte med den ene scoring som topscorer Lewandowski satte i nettet. Det var svært at se, hvad Al Ahlys skulle gøre mod den velsmurte tyske maskine i anden halvleg.
Bayern fortsatte den tunge dominans og boldbesiddelsen var klart i deres favør. Cairo-drengene kom dog bedre med i opgøret, selvom de fleste afslutninger og chancer fortsat tilhørte de europæiske mestre.
Tyskerne lod dog vente med at cementerede sejren til der manglede små fem minutter af opgøret. Hvem andre end Lewandowski skulle sikre finalepladsen for Hansi Flicks mandskab. Et fremragende oplæg fra Leroy Sane satte polakken op fri foran mål, hvor han let headede bolden i nettet.
Egypterne var ikke længere i tvivl om, at de var oppe mod overmagten, og finalepladsen, som Bayern var storfavoritter til før kampen, var sikret med maner af tyskerne. Sikker og flot 2-0 sejr, som absolut giver favoritværdigheden til de europæiske mestre på torsdag mod Tigres fra Mexico.