Zidane: Jeg bad Ødegaard om at blive
Zinedine Zidane reagerer nu på Martin Ødegaards skifte til Arsenal i vinterens transfervindue.
Martin Ødegaard havde ikke fået den mængde spilletid i Real Madrid, som han ellers havde håbet på. Den 22-årige nordmand vendte ellers hjem til kongeklubben efter at have spillet sidste sæson i Real Sociedad, men blev i vinterens transfervindue sendt på lån endnu engang.
Zinedine Zidane havde ellers gerne beholdt nordmanden, men i sidste ende var det Ødegaards eget ønske at skifte.
- Det var spillerens ønske at skifte. Jeg bad ham om at blive, kæmpe og have tålmodighed, fordi det er en lang proces, siger Zinedine Zidane til Marca.
Martin Ødegaard har indtil videre blot spillet 9 kampe for den spanske kongeklub.