LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Magnus Kisbye

Mourinho: Vi har brug for en god Dele Alli

Jose Mourinho har angiveligt stadig tiltro til Dele Alli.
Dele Alli har været frosset ude af Tottenhams trup, hvor det kun er blevet til en enkelt Premier League-start i denne sæson. Der florerede længe rygter om en lejeaftale i Paris Saint-Germain, men den gled i vasken i det netop overståede transfervindue. Alli er dermed stadig Tottenham-spiller, og manageren, Jose Mourinho, har angiveligt stadig tiltro til sin midtbanespiller:

- Jeg havde en god samtale med ham i går (tirsdag, red.), vi talte om dette spørgsmål, som du spørger mig,” sagde Mourinho, da Skysports spurgte, hvad Alli skal gøre for at blive en fast førsteholdsspiller igen.

- Jeg tror, vi fandt et meget fælles fodslag, lad os sige det. Det er en vigtig periode i sæsonen for holdet og også for ham. Vi har brug for ham, vi har brug for en god Dele Alli. Vi venter bare på, at han er tilbage til normalen og træner sammen med holdet, siger Jose Mourinho til Skysports.

Den 24-årige englænder blev meldt skadet den 22. januar. Giovanni Lo Celso og stjerneangriberen Harry Kane sidder ligeledes uden for kridtstregerne i øjeblikket, så Tottenham er hårdt presset på de offensive positioner. Det ser dog lovende ud, da Dele Alli er i bedring, mens Mourinho melder om en hurtig tilbagevenden fra Harry Kane.

- Jeg synes ikke, det er særligt optimistisk at sige, at han skal spille i næste uge. Det er bare en konsekvens af hans gode udvikling. Næste uge spiller vi mod Everton i midtugen og Manchester City i weekenden. Jeg tror, at han burde være tilbage i en af de kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder