Aston Villa kaprer nok engang én tidligere FCK´er
I sommer var det Johan Lange, der blev hentet ind af Aston Villa, og nu har de nok engang hentet en tidligere FCK-direktør ind.
Frederik Leth sagde op som teknisk direktør i FCK i november efter Ståle Solbakkens fyring, og har siden stået uden job. Nu er den 27-årige tidligere direktør tilbage i fodboldverdenen.
Aston Villa har nemlig hentet Leth ind som Head of Football Research. Han bliver derfor forenet med ham, som han selv erstattede som teknisk direktør i FCK, Johan Lange.
Leth blev som kun 26-årig udnævnt som teknisk direktør i FCK tilbage i september, og tilbage på det tidspunkt havde daværende FCK-manager Ståle Solbakken end masse fint at sige om Leth:
- Det her er en meget, meget vigtig og central position og ansættelse for os. Frederik er utroligt stærk analytisk og et meget begavet menneske, og det er ikke for sjov, at han internt har kaldenavnet 'The Brain', sagde Ståle Solbakken i september ifølge Bold.dk.
27-årige Frederik Leth oplyser selv på sin egen LinkedIn, at han er tiltrådt som Head of Football Research i Aston Villa.