Rio Ferdinand: Smith Rowe er fremtidens mand for Arsenal
Ovenpå Arsenals 3-1-sejr over Southampton lovpriser Rio Ferdinand Arsenals unge talent Emile Smith Rowe og ser et stort potentiale for fremtiden.
Det kan godt være, at målene blev sat ind af Nicolas Pepe, Bukayo Saka og Alexandre Lacazette, men ifølge BT Sports-eksperten Rio Ferdinand, skyldes Arsenals sejr i den grad også 20-årige Emile Smith Rowes fortjeneste.
Fra sin 10’er position kombinerede og fordelte Smith Rowe bolden sublimt, hvilket løftede hele holdet, mener Rio Ferdinand:
- Han er en spiller, der får andre til at spille bedre, med måden han spiller på. Han er en, som jeg tror, bliver en fast mand på holdet i årene frem.
Selvom Arsenal er på kanten af en transfer af Martin Ødegaard fra Real Madrid, ser det altså ikke ud som om, at Emile Smith Rowe har tænkt sig at opgive sin plads i startelleveren lige foreløbig.