Mathias Guldberg

Endelig en god nyhed for Liverpool

Forsvarsspilleren Joe Gomez nærmer sig retur for skadesplagede Liverpool F.C.
Siden 8. november har Joe Gomez været ude med en knæskade for Liverpool F.C. Men nye billeder fra Liverpools træningsanlæg viser, at Joe Gomez forleden gennemgik en hård styrketræning med efterfølgende træning i svømmehallen.

Det vil være en kæmpe fordel for Liverpool snart at have Gomez tilbage på holdet igen, da også forsvarskæmpen Virgil van Dijk er ude med en langvarig skade.

I mellemtiden har midtbanespillerne Fabinho og Jordan Henderson imidlertid måttet vikariere i midterforsvaret med blandede resultater til følge.

Næste kamp for Liverpool finder sted allerede i overmorgen, når de tørner sammen med rivalerne Manchester United i FA Cuppen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER